Mit Dating Blog

Følg med i de seneste opdateringer og tendenser på Mit Dating.

50 spørgsmål du kan stille på første date

50 spørgsmål du kan stille på første date

Når man er på første date handler det om at lære hinanden at kende, for at finde ud af om man skal fortsætte med at ses, eller om man i virkeligheden vil være foruden. Men nogen gange kan det være svært at finde på hvad man skal spørge om, og der kan opstå en ubehagelig og akavet stilhed. Derfor har vi samlet en masse spørgsmål du kan stille på første date, så du kan lære din måske kommende kæreste bedre at kende.

Spørgsmålene er delt op efter kategori, så du nemt kan danne dig et overblik.

#Arbejde#
- Hvad arbejder du med?
- Hvis du kunne have hvilket som helst arbejde som ikke er det du laver nu, hvad skulle det så være?
- Kunne du forestille dig at starte uddannelse igen?
- Hvad kan du bedst lide ved det du laver?
- Hvordan ser dine arbejdstider ud?
- Kan du lide din chef?
- Kan du lide dine kollegaer?

#Famlie#
- Har du en stor familie?
- Har du nogen søskende?
- Er der nogen i din familie som du virkelig ser op til?
- Har du nogen familietraditioner?
- Hvem i din familie minder du mest om?

#Opvækst#
- Hvor er du vokset op?
- Hvordan var du som barn?
- Hvem var din bedste ven/veninde som barn?
- Ville du gå tilbage i tiden hvis du kunne?
- Gik du til noget sport som barn?
- Har du spillet nogen instrumenter?
- Hvad fik du tiden til at gå med?

#Kultur og underholdning#
- Hvilke bøger kan du lide at læse?
- Hvilken bog har du sidst læst?
- Lytter du til nogle podcasts eller radioprogrammer?
- Ser du nogle TV serier?
- Hvilken film har du sidst set?
- Hvad for noget musik hører du?
- Kan du lide at tage i teatret?
- Kan du lide at tage til koncerter?

#Hobbier#
- Hvad laver du typisk i weekenden?
- Hvad lavede du sidste weekend?
- Hvad var den sidste udflugt du har været på?
- Har du nogle særlige egenskaber, som du måske kunne lære mig?
- Har du et skjult talent?
- Har du nogle hobbyer?

#Dating#
- Hvad fik dig til at spørge mig ud/takke ja til at tage på dig med mig?
- Hvor længe har du været single?
- Hvad er det længste forhold du har været i?
- Går du på mange dates?
- Har du nogen dating skrækhistorier?
- Er de fleste af dine venner; singler, i forhold eller gift?

#Om din date#
- Kan du lide at lave mad?
- Har du nogen tatoveringer?
- Hvad er din livret?
- Hvad er din favorit drink?
- Hvor kan du lide at tage ud henne?
- Kender du nogen gode jokes? ( hav selv en klar, hvis du spørger dette )
- Kan du bedst lide øl eller vin?
- Er der noget jeg bør vide om dig?
- Kan du lide at rejse?
- Har du nogle drømme?
- Hvilken vej mener du at toiletrullen skal vende?

Vi håber du kan bruge vores liste til noget, om ikke andet så bare for at få inspiration til hvad I kan snakke om på jeres første date.

Er min partner mig utro?

Er min partner mig utro?

I mange tilfælde af utroskab, har dem som har været udsat for utroskab kunne indrømme at de har kunnet se det på forhånd, men ignoreret tegnene og sagt til sig selv 'Jeg er bare paranoid eller usikker på mig selv'.
Mens du fortæller dig selv, at de ting du undrer dig over ved din partners underlige opførsel kan forklares, kommer vi her med en liste over ting som du skal være særlig opmærksom på.

Her er en liste over 13 tegn der kan indikere om din kæreste er dig utro.

#1. Din partner er ekstra følsom overfor sin telefon#
Dette gælder også computeren, tabletten og sociale medier. Det er ikke unormal adfærd, at bruge meget tid på skærmen, men hvis din partner pludselig er meget overbeskyttende overfor sin telefon og bliver nervøs hvis du vil se noget på den, så er der en stor sandsynlighed for at din partner ønsker at skjule noget for dig.

#2. Din partner giver dig mindre opmærksomhed#
Hvis det føles som om at din partner er mindre opmærksom på dig, kan det være fordi at opmærksomheden bliver givet et andet sted. For eksempel hvis du er vant til at få en masse sms beskeder i løbet af dagen, men pludselig kun får et par stykker om ugen, kan årsagen muligvis være at der er en anden som får beskederne i stedet for dig.

#3. De går mere ud med deres single venner#
Før i tiden var I hele tiden sammen, men nu er din partner mere ude sammen med sine single venner og er væk i længere perioder uden at du kan komme i kontakt med personen, så kan det indikere at din partner er utilfreds med hvordan situationen er sammen med dig.

#4. Hvis din partner tager fysisk eller følelsesmæssigt afstand#
Hvis din partner føles fjern eller ikke ønsker at dele basale ting med dig, såsom hvordan dagen er gået, bør du være særlig opmærksom. Hvis der er mindre berøring og samtale, eller I går fra at være soul mates til at det føles som om I er roommates, så er der helt sikkert et eller andet i vejen.

#5. Hvis rutiner og adfærdsmønstre ændrer sig#
I takt med at din partner bliver mindre interesseret i at være derhjemme og mere interesseret i at være sammen med sit nye crush, begynder han eller hun at tage tidligere afsted hjemmefra, eller komme senere hjem, eller tager afsted til begivenheder uden dig. Generelt set hvis der bliver brugt mere tid væk fra dig og væk hjemmefra.

#6. Jeres sex liv har ændret sig#
Denne her er vanskelig, fordi hvis I er mindre intime sammen, kan det betyde at din partner får noget et andet sted. Modsat kan det, ikke at have lyst til sex, skyldes mange forskellige ting, som ikke nødvendigvis skyldes utroskab, men noget andet helt uskyldigt. Det kan også være at I har meget mere sex end I plejer, da din partner er mere tændt ved at tænke på en anden person.

#7. Din partner skifter holdninger om dig#
Hvis personen du er sammen med begynder at kritisere for den du er eller dit udseende, hvor det førhen ikke har været et problem, f.eks. din vægt, dit udseende, dine færdigheder i køkkenet osv. Det kan potentielt betyde at din partner sammenligner dig med sin affære. Modsat kan det også ske at din partner pludselig begynder at give dig flere komplimenter og gaver, fordi han eller hun føler sig skyldig og har dårlig samvittighed over det som han eller hun gør.

# 8. Din partner undgår øjenkontakt med dig#
Som barn lærte man at man ikke kan lyve når man kigger en person i øjnene. Så vær opmærksom på hvor din partner kigger hen når han eller hun fortæller om sine planer uden dig. Det kan være svært for din partner at lyve for dig mens i har øjenkontakt.

#9. Din partner bliver aldrig sur længere#
Hvis din partner ikke længere bliver sur over ting som han eller hun burde blive frustreret og vred over, kan det betyde at din partner i virkeligheden har lagt låg på sine følelser i jeres forhold og ikke længere ønsker at investere sine følelser i det.

#10. Din partner proklamerer hårdnakket at "Jeg vil aldrig være dig utro"#
Hvis din partner bliver ved med at forsikre dig om at han eller hun aldrig kunne finde på at være dig utro, så skal du være på vagt. Din partner prøver at overbevise dig om at han eller hun er loyal og troværdig, så du vil afvise tegn på utroskab, hvis du tror du ser nogle.

#11. Din partner har en øget interesse for din kalender#
Hvis den du er sammen med gerne vil vide hvor du tager hen og hvor længe du væk, hvornår du kommer tilbage osv. kan det være tegn på utroskab. Man forbinder ofte denne adfærd som jalousi eller bekymringer omkring dig, hvor det faktisk kan være det modsatte. Din partner ønsker at finde ud af hvor, hvornår og hvordan de kan se sin affære uden at blive opdaget.

#12. En ændring i sproget eller tone#
Hvis din partner og dig plejer at være flirtende og romantiske sammen, men det pludselig bliver koldt og afslappet, er det noget du skal være opmærksom på. I er måske vant til at kalde hinanden for skat eller andre kælenavne, eller I plejer at lave hyggelige ting sammen, men ikke længere gør det.

#13. Du har en mavefornemmelse#
Du kender din partner bedre end nogen anden så du vil helt sikkert være den første som vil blive opmærksom på din partners adfærdsændringer. De fleste som har oplevet utroskab har sagt at de havde set det komme, men har ignoreret tegnene. Man kan sige at hvis du kan lugte røg, så er der nok brand et sted.

Husk på at de ting vi har listet herover ikke nødvendigvis betyder at din partner er dig utro, men hvis du får en mavefornemmelse og du kan krydse en del af tingene af på listen, så bør du være ekstra opmærksom.

Snak med en ven eller veninde om det, måske er der ikke noget i det. Uanset hvad er det ikke noget du skal sidde alene med. Og så skader det ikke at snakke med din partner om dine bekymringer, så længe du ikke beskylder ham eller hende for noget du ikke kan bevise.

Skal vi have sex på første date

Skal vi have sex på første date

Du har fundet en, som du skal på date med og spørgsmålet melder sig.. Kan jeg forvente sex på første date? Hvis I har aftalt, at mødes i byen til en klassisk kaffedate midt på dagen, er sandsynligheden for, at I slutter daten af med sex lille. Du skal gøre op med dig selv, om du er klar til at have sex med et "fremmed" menneske. Det er første gang du møder personen og det at have sex, er noget af det mest intime I kan lave sammen. Du kommer til at være nøgen og sårbar, så du skal være sikker på, at det er det du vil.

Uanset hvad, er det altid en god ide, at have et kondom med. Du ved ikke om personen har kønssygdomme. Det er den sikreste måde, at beskytte dig selv på. Ved at huske kondom undgår du også at stå i en situation med en graviditet, især hvis I finder ud af, at det ikke skulle være jer to alligevel.

Hvis du er kvinde, så tag nogle kondomer med i forskellige størrelser, så du er sikker på, at det passer. Er kondomet for stort, kan I risikere at det falder af i løbet af akten og at det sidder fast oppe i dig. Er kondomet for lille, bliver det en ubehagelig oplevelse og I ender højst sandsynligt med, at have dårlig sex. Så derfor – sørg for at have lidt af hvert med. Det skader ikke at være forberedt.

Hvis du på forhånd er indstillet på, at du ikke ønsker, at have sex på første date, fordi du lige vil se personen an, inden der skal ske mere; så sørg for at planlægge en date midt på dagen og lav en aftale med en ven eller veninde bagefter, så du har en bagkant og en undskyldning for at stoppe daten. Vær dog ærlig og sig på forhånd, at du har en aftale efterfølgende, så personen ikke står tilbage, som et stort spørgsmålstegn.

Er du bare helt frisk på at have sex på første date, så sørg da også lige for, at I begge er det. Skriv lidt ekstra flirtende op til daten og læg op til, at der skal ske lidt mere end bare cafemiddag og rødvin. Får du positiv respons på frække beskeder, ja så er din date nok også klar på at have sex på jeres første date. Men husk at respektere den andens valg.

Uanset om du tager til daten besluttet på, at have sex eller ej, SÅ HUSK KONDOM! Det skader aldrig at være forberedt.

God date

Jeg er lige blevet single

Jeg er lige blevet single

Det er altid svært, når man lige er kommet ud af et forhold. Det er som om, at hele verden bryder sammen omkring en og man har svært ved at forestille sig, at det kan blive godt igen. Det kan især være svært, hvis man er den der bliver slået op med. Det kan være du tænker, at du aldrig vil finde en som var lige så sød som den kæreste du lige har haft, at personen bliver umulig at erstatte og du bare ønsker, at I skal være sammen igen.

Fat mod. Slå koldt vand i blodet og tag en dyb vejrtrækning. Det skal nok gå alt sammen. Det sker for os alle sammen og sikkert mange gange igennem et liv. Der er mange fantastiske mennesker derude, og mange af dem er også singler, ligesom du lige er blevet.

De fleste som lige er blevet singler har brug for en pause fra dating, for lige at finde sig selv igen.
Når man er sammen med et andet menneske, knytter man sig til den person, og man præger hinandens holdninger og væremåde. Det er sundt for dig at tage en periode hvor du er single og bare er dig. Det er en dårlig ide at gå fra den ene, til den næste med det samme. Det kan også såre din forhenværende kæreste, hvis du finder sammen med en anden for hurtigt.

#Hvor lang tid skal jeg vente før jeg kan finde en ny kæreste#
Der er ingen gyldne regler og det er tit op til hvert enkelte breakup og hvordan I er som mennesker. Nogen bager utrolig meget nag og ønsker ikke at have noget men den anden person at gøre, hvor andre ønsker, at deres venskab skal fortsætte. Vær dog opmærksom på, at der tit bliver sagt "lad os fortsætte med at være venner" i forbindelse med et breakup. Det er dog ikke altid at dette kommer til, at være gældende, og du skal ikke gøre dig forhåbninger om det. Du kan hurtigt blive skuffet.

Hvor lang tid du skal vente på at finde en ny kæreste, afhænger også af, hvor lang tid I har været sammen og hvor tæt knyttet I har været, om I har boet sammen og måske har børn sammen. Brug din mavefornemmelse og evt. snak med din ekskæreste eller venner om det. Hvis din ekskæreste allerede er kommet videre, er der ikke nogen grund til, at du skal holde dig tilbage. Hvis I har været sammen i et par måneder og har fundet ud af det ikke gik alligevel, så behøver du ikke at vente mere, end den tid det tager dig, at komme over personen.

#Hvad skal jeg gøre nu#
Når du lige er kommet ud af et forhold, er det vigtigt at vide at du ikke er alene. Tag kontakt til venner og familie. Det kan være rigtig dejligt, at have nogen at snakke med. Dette gælder uanset hvordan jeres forhold endte. Om I gik fra hinanden hvor I råbte af hinanden og smadrede vaser og lamper, fordi den ene har dummet sig, eller om I er gået fra hinanden fordi I var blevet enige om, at det var den rigtige beslutning – er underordnet. Det er altid en god ide at få snakket tingene igennem med anden, som du kan være fortrolig med.

Fat mod, der skal nok dukke en ny op og husk, at du kun bliver klogere af et breakup. Se det som en ny start og find de positive ting ved situationen også selvom det kan være svært lige nu.

Det perfekte kys

Det perfekte kys

Når du er på den første date og det ligger i luften at I skal til at kysse, er det vigtigt at kysset er helt rigtigt. Hvis du er i tvivl om din date gerne vil kysses skal du først overveje følgende. "Har kemien været god mellem jer på daten?", "Har I flirtet med hinanden?", "Kigger I i hinandens øjne?", "Tror du I begge har lyst til at kysse?". Hvis du kan svare ja til alle spørgsmålene, så er der en god sandsynlighed for at din date også gerne vil kysse med dig.

Det første kys er et af de vigtigste hvis I skal have et forhold sammen. Er kysset godt, får man lyst til mere, men hvis kysset er dårligt, kan det ødelægge det som du har opbygget på daten. Så hvordan har man så det perfekte kys?

Det første kys, er et kys man husker, så det er vigtigt at det er godt. Det skal være blødt men fast og få den anden til at tænke "det var et godt kys". Hvis du er i tvivl om du kysser godt, kan du med fordel spørge dem du før har kysset, hvordan du kysser og om der er noget du kan gøre bedre.

Vi har spurgt hvad folk på Jodel* om hvad de synes er et perfekt kys og vi har udvalgt nogle svar, som vi synes beskriver det rigtigt godt:

1) "Når man har tilbageholdt trangen til at kysse hinanden alt for længe og endelig eksploderer det i det bedste lidenskabelige kys, med hverken for meget eller for lidt tunge og man bare slet ikke kan lade hinanden være! Suk!"

2) "Den hvor jeg tænker.
-Det var et godt kys"

3) "Blødt men fast"

4) "Kysset er godt når det er den rigtige person man kysser med"

#Sådan gør du#
Et godt kys er et hvor du giver dig hen til den du kysser med. Luk øjnene og nyd det. Du skal ikke tænke for meget over det eller koncentrere dig om noget andet. Hold fokus på den anden person. Du må gerne holde om personen og klemme så personen kan mærke at du virkelig mener det. Du kan godt bruge tunge, men du bør ikke starte med det. Hvis du vil prøve at få tungen med, skal du prøve at åbne munden uden at stikke tungen ind, for lige se situationen an. Hvis den du kysser med stikker tungen ud efter det, så er det helt okay.

#Sådan gør du ikke#
Hvis du kan mærke at den du kysser med trækker væk, er det vigtigt, at du ikke prøve at holde fast i kysset. Hvis den anden ikke vil kysses skal du respektere det.
Du skal ikke starte med at prøve at tungekysse. Det virker aggressivt på den anden.
På samme måde skal du ikke begynde at røre ved den anden persons private kropsdele.

#Inden du kysser#
Et godt kys kan hurtigt blive et dårligt kys hvis du har dårlig ånde. Sørg for at have en pakke tyggegummi eller mintpastiller på dig, så din mund virker frisk. Du skal selvfølgelig sørge for at have god mundhygiejne generelt, men hvis I på daten har spist noget med hvidløg eller anden stærk mad som kan forårsage dårlig smag i munden, kan du med fordel forfriske din mund med tyggegummi. Tilbyd gerne din date et stykke også. ;)

*Jodel er en gratis app hvor man kan spørge anonymt ud i en radius af 10 km. https://jodel-app.com/

Dating og fitness

Dating og fitness

Har du nogensinde været nede i et fitness-center som single? Fristelserne kan være mange. Der bliver trænet baller, overarme, bryst og folk går i stramt tøj. Det kan være svært ikke at kigge på nogen man synes ser godt ud. Dog skal man huske de fælles, men uskrevne spilleregler der er i et fitness-center.

Du skal huske på, at det ikke er alle, ligesom dig, som er single. Det er vigtigt at du ikke flirter i fitness-centeret. Husk at folk tager i fitness-center for at træne og ikke nødvendigvis er der for at finde en kæreste. Det er helt okay at smile til folk og give et kompliment, men pas på ikke at virke for påtrængende. Du skulle jo nødigt skræmme folk væk. Det er vigtigt at du går forsigtigt frem her, da folk ofte er seriøse omkring deres træning, og oftest ikke vil forstyrres, så de mister koncentrationen.

Hvis du har haft øjenkontakt med den samme flere gange og udvekslet smil, så start med et simpelt 'Hej..' i en situation som ikke er forstyrrende eller påtrængende. Mange centre har et sted hvor man kan lave kaffe eller te. Her er det et godt sted at have en samtale. Her forstyrrer du nemlig heller ikke de andre i centret.

Hvis du er mand, så skal du ikke starte samtalen med 'kommer du tit her'. Det er kun okay som kvinde. Det er okay at snakke om træning og om hvor længe man har været i gang, men som mand kommer man nemt til at virke som en stalker, hvis man spørger ind til vaner.

Håber du fik noget ud af denne artikel. Del den med en som du tror vil kunne drage nytte af den og husk at du ikke må stirre. :-)

(billede credits til Flickr)