Bliv mere attraktiv for hende

Læsetid ca. 4 minutter

Bliv mere attraktiv for hende

Når man skal på date med en kvinde man ikke har mødt før, som man gerne vil lære bedre at kende og måske ende med at være kærester med, handler det først og fremmest om at skabe et godt førstehåndsindtryk. Det er nemlig ikke lige meget hvordan du opfører dig når du prøver at score kvinden i dit liv. Følg vores gode råd og bliv klogere på hvordan du skal håndtere første date.

Gør noget ud af dig selv

Mød ikke op i dine slidte jeans med hul på baglommen fra din pung. Det vil der blive lagt mærke til. Udvælg et sæt tøj dagen før jeres date, så du har en dags tid til at overveje det nøje. Gør noget ved dit skæg. Hvad enten du er glatbarberet eller har fuldskæg, så kig det lige efter. Hvis du har en stritter, kan det distrahere fra en ellers god samtale under daten. Du skal selvfølgelig ikke være fanatisk, så du viser et forvrænget billede af dig selv, men man må gerne vise sig fra sin bedste side, når man skal på en første date.

Giv hende komplimenter

Du scorer points ved at lægge mærke til positive detaljer ved hende. Det kan være at hun har gjort noget særligt ud af sit hår, eller har taget en flot halskæde på. Giv hende positive komplimenter og evt. spørg ind til det du giver komplimenter på. Det kan være der er en historie bag, som jeres samtale kan bygge videre på.

Flirt med hende

En god flirt kan blusse op for hendes interesse for dig, og gøre at du vil skille dig ud fra andre hun evt. har været på date med. Pas på med at overgøre det, ved at virke anmassende eller påtrængende. Læg mærke til hvad hun siger og gør, og brug det senere i en samtale. Det giver point at du viser at du har hørt efter hvad hun har sagt. Smil og hold øjenkontakten.

Spørg til hendes passion

Det er altid en god ide at spørge ind til det hun brænder for. Når hun taler om sin passion, vil hun huske jeres samtale og forbinde det med noget godt, og derfor også forbinde dig med noget positivt. Det er også en god ide at tale om din passion. Du vil virke engageret omkring det du taler om og du vil lyse op, hvilket vil gøre dig mere attraktiv.

Husk hvad hun siger

Hvis hun fortæller dig om noget betydningsfuldt, så tag en mental note. Hvis du kommer ind på det, på et senere tidspunkt, viser det hende at du har lyttet efter hvad hun har sagt til dig. Så hvis hun f.eks. fortæller om et vigtigt møde næste weekend, så spørg hvordan det var gået. Det vil give dig plus i bogen.

Hun vil høre din mening

Der er ikke noget mere usexet end når du ikke kan tage en beslutning. Når hun spørger hvad du synes, så sig din mening. Det er bedre at skabe en diskussion omkring en beslutning, end at du ikke kan tage stilling til det. Hun spørger dig, er det fordi hun vil høre din mening.

Hold kontakten

Husk at sende en sms til hende en gang imellem. Giv hende noget at smile af. Fortæl at du tænker på hende, hvad du laver, at du glæder dig til at se hende osv. Det er vigtigt at holde kontakten så hun kommer til at tænke på dig og ikke bekymrer sig om du kan lide hende eller ej.

Tag initiativ

At opleve noget sammen, som man normalt ikke gør, vil få hende til at se dig i et nyt lys og som en initiativrig person, der får hende til at prøve nye ting. Du viser, at du er opfindsom og at du har lyst til få nye oplevelser hvilket vil få hende til at tænke at dette nok også er gældende for andre områder i jeres forhold.



Tags:
date
,
første date
,
kærlighed
,
kontakt
,
flirt
,
anden date
Sebastian Bach
Sebastian Bach

Skribent

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.