I har aftalt at mødes og du vil gerne lave noget andet end den klassiske kaffe-date. Det kan være en rigtig god ide at have planlagt noget i forvejen, så der ikke opstår en akavet ubeslutsomhed når I skal på date. Mit Dating har lavet en liste med forslag til hvad I kan lave på jeres date i København.
Mulighederne er mange, og nogen ting er også sæsonbestemt.
Klassikeren
Som så mange andre kan I gå en tur rundt om søerne i København. Søerne ligger centralt og derfor et godt mødested. Der er masser cafeer hvor I kan købe en kop to-go-kaffe eller en is på en varm sommerdag.
Den kulturelle
Hvis I er typerne som kan lide at opleve kulturelle ting sammen, er Statens Museum for Kunst et populært valg. Her har I også mulighed for at finde ud af om I har samme smag, hvad kunst angår.
Afslapningsdaten
Hvis I mere har lyst til at ligge og nyde hinandens selskab, kan I tage et tæppe og nogle drikkevarer med i Kongens Have. Hvis det er sommer og solen står højt, så husk solcreme.
Naturelskeren
En cykeltur i Amager Fælled er et perfekt valg til en date. Der er en dejlig natur og et dyreliv som måske kommer bag på de fleste københavnere. Man kan også være heldig at finde steder hvor man kan være helt alene, så man kan nyde hinandens nærvær.
Den alternative
Tag ud på flyvergrillen og oplev stemningen og menneskene der kommer der. Det er tit en oplevelse man sent vil glemme.
Den sjove
Tag en tur på Bakken. Her vil I kunne ryste den værste nervøsitet af jer og slappe af og fjolle i hinandens selskab.