Gæsteindlæg af FindEnKæreste.dk, der er eksperter i dating.
Hvis du mangler ideer til, hvad du kan lave på en date i Odense, så fortvivl ej. I artiklen her kommer vi nemlig med en masse gode forslag til en god date i denne fantastiske by – både en række gratis og betalte muligheder.
Odense er en fantastisk by at date i. Byen byder nemlig på en masse forskellige aktivitetsmuligheder, som kan agere de perfekte rammer for en god date.
Hvis du er sulten efter aktivitetsforslag til en kommende date i Fyns hovedstad, så er du landet det helt rette sted. Herunder serveres nemlig en række velanrettede muligheder, som alle er dampende af romantik. Bon appetit.
Gratis datemuligheder i Odense
Odense er en stor studieby, og enhver, der har prøvet at være på SU, ved, at det kan knibe lidt med finanserne – særligt sidst på måneden.
Derfor forestiller vi os, at mange vil modtage gratis dateaktivitetsmuligheder med kyshånd, og dem ligger vi altså ud med herunder.
På picnic i et af de mange grønne områder
I Odense finder man en masse fine grønne områder, hvor det vrimler med liv om sommeren. Flere af disse områder er perfekte til såkaldte picnic-dates, hvor man nyder lidt lækkert fra en picnic-kurv, mens man sidder på et fint tæppe i solen og nyder hinandens selskab.
Som sagt byder Odense på flere forskellige grønne områder, men hvis du ønsker et konkret forslag til, hvor en perfekt picnic-date kunne udspille sig, er vores bud Kongens Have.
Gå en tur i gågaden
Odense har en af Danmarks hyggeligste gågader, hvorfor en hyggelig gåtur i denne ikke er nogen tosset datemulighed.
Hvis bare kemien er god, så behøver man faktisk ikke foretage sig noget ekstraordinært på en date, for at denne bliver fremragende.
Gode udendørs datemuligheder (betalte)
Herunder følger en række datemuligheder, der foregår udendørs. Ingen af disse muligheder er desværre gratis. Dog er de fleste af dem ret billige.
En romantisk tur på vandcykel
Hos Odense Aafart er det muligt at lege vandcykler. Det er både rigtig sjovt og hyggeligt at plaske rundt på en sådan cykel, når vejret er godt. Tilmed er prisen for aktivitetsmuligheden overkommelig. Odense Aafart tager nemlig blot 100 kroner i timen for leje af vandcykel.
En tur i Odense ZOO
Odense har en rigtig, rigtig flot og fin zoologiske have, der allerede har, og som også fremover vil komme til, at facilitere en masse fantastiske dates.
En kold dukkert i friluftsbadet
Odense har et rigtig fint friluftsbad, der virkelig kommer til sin ret på de varme sommerdage. Kan du lide at bade, og vil du gerne have en undskyldning for at se din date i badetøj, så er et visit hos friluftsbadet i Odense en super god datemulighed.
Et padelopgør på havnen
Hvis du er tilhænger af aktive dates, så er en god mulighed at booke en padelbane på Odense Havn, hvor der befinder sig et par stykker af slagsen.
Hvis du aldrig har hørt om padel før, så kan vi fortælle dig, at det er en afart af tennis. Ketcherne er dog lidt anderledes, og banen er afskærmet af glas og som regel også lidt mindre end en traditionel tennisbane.
Gode indendørs datemuligheder (betalte)
Herunder følger en række indendørs datemuligheder. Ingen er disse er desværre gratis – heldigvis koster de fleste af dem ikke alverden, hvorfor vi gætter på, at de også er relevante selv hvis man er en fattig studerende som gerne vil gøre lidt ekstra ud af sin date.
En tur i biffen
En vaskeægte date-klassiker er en tur i biografen, og sådanne dates vil også kunne lade sig gøre i Odense. Byen byder på flere forskellige biografer, blandt en kæmpestor en, der er beliggende i centrum. Hele 9 sale hører til denne.
En lækker middag på en god restaurant
Endnu en klassiker, når det kommer til at date, er at finde en fin restaurant, hvor man kan få sig et godt måltid mad, mens man kigger hinanden dybt i øjnene.
I Odense er det ikke nogen udfordring at finde spisesteder, der byder på både lækker mad og romantiske omgivelser.
Hvis du ikke kender byen og spisestederne så godt, peger vi dig gerne i retning af et par rigtig solide steder:
- KOI Sushi
- Sortebro Kro
- Villa Paradiso
- Under Lindetræet
- No. 61.
Tag på opdagelse i H.C. Andersens fødehjem
Har man sagt Odense, har man også sagt H.C. Andersen. I mange år har byen nemlig med stolthed brandet sig som værende hjembyen for Danmarks største forfatter nogensinde.
Derfor er der også en masse aktivitetsmuligheder i Odense, der har forbindelse til H.C. Andersen på den ene eller anden måde.
En af de bedste aktivitetsmuligheder i den sammenhæng er i vores øjne det lille hyggelige hjørnehus, hvori H.C. Andersen kom til verdenen. Dette kan nemlig for en beskeden sum besøges. Selvom der er sket meget med huset, siden H.C. Andersen blev født, mærker man tydeligt historiens vingesus, når man trasker rundt under de laver lofter i de små lokaler.
Tag på cocktail-bar
Mange er nervøse for, at snakken ikke går så godt på en date. Hvis det er en bekymring, du har, så er en skarp anbefaling, at du tager på date på en cocktail-bar. Når man får lidt indenbords, plejer snakken nemlig at traske derudaf som en araberhingst i galop.
Der findes en masse fine cocktail-barer i Odense, eksempelvis Bar Rar, PRIVATEN og Grand Bar.
Se en forestilling i teateret
Odense Teater opsætter hvert år en række sublime forestillinger med nogle af landets bedste skuespillere.
En tur i teateret er i vores øjne en rigtig god datemulighed, da det er markant anderledes end en tur i biffen – som hurtigt bliver lidt ordinær – men samtidigt er det noget for alle og enhver, for hvem kan ikke lide en god og medrivende historie?