Blogindlæg på Mit Dating om anden date

Følg med i de seneste opdateringer og tendenser på Mit Dating.

Hvor længe skal man vente med at ringe efter første date?

Hvor længe skal man vente med at ringe efter første date?

I har været på en god date sammen, der var god kemi, jeres samtaler flød naturligt og du vil gerne ses igen, men vil heller ikke virke for ivrig og skræmme den anden væk. I har måske endda udvekslet telefonnumre og blevet enige om at det var en hyggelig aften. Men hvor længe skal du vente før du griber knoglen og ringer for at aftale en ny date? Det vil vi forsøge at besvare i denne artikel.

Som regel er man slet ikke i tvivl, når man kommer hjem fra en date, om den har været god eller dårlig. Du skal selvfølgelig ikke ringe og spørge efter en date nummer to, hvis første date ikke gik så godt. Men hvis det ikke var tilfældet, så læs videre. Vi har stillet nogle forskellige scenarier op, da det kan variere alt efter hvordan den første date har forløbet.

#Det var en rigtig god date#
Hvis du kommer hjem fra din date, og du slet ikke er i tvivl om at han eller hun er den helt rigtige for dig og at I vil være gode sammen som kærester, så er der ikke nogen grund til, at du venter længere end en enkelt dag med at ringe. Du vil kunne mærke det i maven om det føles rigtigt. Gå med din mavefornemmelse og ring dagen efter jeres date. Fortæl at du syntes det var en rigtig god date, og at du har lyst til at ses igen, gerne snart. Aftal at mødes igen – hvis muligt gerne inden for 3-5 dage. På den måde har I jeres første date frisk i hukommelsen, men giver hinanden tid nok til at I vil kunne snakke med venner og veninder om den første date inden I mødes igen.

#Daten var kort#
Der kan være mange grunde til at en date er kort. Nogle mennesker er meget populære blandt singler, og kommer derfor på mange korte dates. Det skal du ikke blive skræmt væk af, men du bliver nødt til at smede mens jernet er varmt så ring gerne samme dag.
Var daten kort fordi den var afbrudt, af en pludselig opstået situation, kan du vælge at ringe dagen efter, og spørge ind til situationen og spørge efter 2. halvdel af jeres date.

#Daten blev længere end aftalt#
Hvis I havde aftalt at mødes til en kop kaffe, eller en middag, og daten efterfølgende naturligt udviklede sig videre til et andet sted i byen, eller måske endda hjem hos en af jer, så lyder det på os som om at det har været en god date. Din date har sikkert haft det lige så sjovt, som du har haft det og venter højst sandsynligt allerede på dit opkald. Ring eller skriv dagen efter og hør om han eller hun har det på samme måde.
Hvis det ikke var en naturlig udvikling, men derimod var en af jer der var gode til at overtale den anden, så gælder dette ikke for dig, og du bør i stedet skrive eller ringe samme aften og høre hvordan din date har oplevet jeres møde.

#Daten har været hjemme hos dig#
Har I haft en date hvor I har været hjemme hos dig og spise aftensmad, set en film eller lignende og der har været god kemi mellem jer, vil det være oplagt at skrive eller ringe omkring der hvor du tror, at din date ville være kommet hjem, for at spørge om han eller hun er kommet godt hjem. Det viser at du er omsorgsfuld, og samtidig vil du kunne lægge en dæmper på de værste sommerfugle i maven, så I begge to ville kunne sove bedre. Hold samtalen kort og fortæl, at du har haft en hyggelig aften. Vent med at spørge efter en anden date, til dagen efter. Medmindre det ligger naturligt, eller din date direkte spørger, så vær forberedt på dette og tjek din kalender på forhånd.

#Du er kommet i tvivl#
Hvis du er kommet i tvivl om du har lyst til forsætte med at ses med din date, er det en god ide, at snakke med en ven eller veninde om det, men lad ikke din date vente for længe. Hvis du kommer frem til den konklusion, at I ikke skal ses fremover, er det bedste du kan gøre, at give besked med det samme. Hvis din date ikke har det på samme måde, er det bedre at personen får besked med det samme. Det bliver kun sværere at sige det, jo længere tid der går, og personen vil føle sig mere svigtet eller ledt i fordærv.

#Du er lidt i tvivl om din date har det på samme måde#
Hvis du er typen som ikke kan sove om natten, fordi du ligger og tænker på hvad den anden tænker om dig. Var det nu en god date, var jeg sjov nok, sagde jeg noget forkert, har jeg dummet mig... Det er helt naturligt at tænke sådan, men der er ikke nogen grund til at torturere dig selv med disse tanker. Skriv eller ring til din date næste morgen, men du skal ikke nævne noget om dine bekymringer. Sig hellere at du havde en god date og det var hyggeligt at lære vedkommende at kende og spørg om I skal ses igen snart. Hellere få svar på det som du gerne vil vide, end at lægge negative ord i munden på den anden.

#Hvad tid skal jeg ringe?#
I har allerede været på date, så du ved forhåbentlig lidt om personens hverdag, omkring hvornår det vil passe at ringe. Har personen et arbejde, vil det være passende at ringe efter aftensmadstid, hvorimod du vil kunne ringe på et hvilket som helst tidspunkt, hvis personen ikke har en proppet hverdag.

#Kan jeg nøjes med at skrive?#
Hvis du er typen som bedst kan lide at skrive en besked, frem for at ringe, så er det også helt okay. Du skal gøre det som du er mest tryg ved. Det kan være nemmere, hvis man er lidt nervøs at skrive en besked. Det vigtigste er at du skaber kontakt. Du kan evt. skrive at du ikke ville ringe og forstyrre, men at du synes det har været hyggeligt og gerne vil ses igen, om du kan ringe senere og aftale nærmere. På den måde, vil du højst sandsynligt kun komme til at snakke i telefon hvis du er sikker på at I kommer på jeres anden date, hvor du ville få et afslag på skrift, hvis dette er tilfældet.

#Inden du ringer#
Sørg for at du har tjekket din kalender, så du ved hvornår det passer. Det vil være så ærgerligt hvis I får aftalt en dag, hvor du bliver nødt til at aflyse, fordi du skal til fødselsdag eller lignende. Det kan også være en god ide, på forhånd, at have tænkt på hvad I skal lave på jeres anden date. Lav selv en liste over forslag til hvad du har lyst til I laver, så du er klar med forslag hvis du bliver spurgt.

#Snak med en ven#
Det er altid en god ide at snakke med en god ven eller veninde mellem jeres første og anden date. Du vil kunne fortælle om den person du har mødt, og i og med at I har aftalt at mødes igen, så er det også mere seriøst. Du skal ikke bruge snakken med dit netværk til at overbevise dig eller din ven om at det er rigtigt det du gør. Det har du allerede besluttet og kan mærke i maven. Du skal bruge det til at vende dine tanker og følelser, og det kan være rigtig rart at snakke med nogen om at man har mødt et fantastisk menneske. Husk at det er sundt at dele sine oplevelser med andre.

Bliv mere attraktiv for hende

Bliv mere attraktiv for hende

Når man skal på date med en kvinde man ikke har mødt før, som man gerne vil lære bedre at kende og måske ende med at være kærester med, handler det først og fremmest om at skabe et godt førstehåndsindtryk. Det er nemlig ikke lige meget hvordan du opfører dig når du prøver at score kvinden i dit liv. Følg vores gode råd og bliv klogere på hvordan du skal håndtere første date.

#Gør noget ud af dig selv#
Mød ikke op i dine slidte jeans med hul på baglommen fra din pung. Det vil der blive lagt mærke til. Udvælg et sæt tøj dagen før jeres date, så du har en dags tid til at overveje det nøje. Gør noget ved dit skæg. Hvad enten du er glatbarberet eller har fuldskæg, så kig det lige efter. Hvis du har en stritter, kan det distrahere fra en ellers god samtale under daten. Du skal selvfølgelig ikke være fanatisk, så du viser et forvrænget billede af dig selv, men man må gerne vise sig fra sin bedste side, når man skal på en første date.

#Giv hende komplimenter#
Du scorer points ved at lægge mærke til positive detaljer ved hende. Det kan være at hun har gjort noget særligt ud af sit hår, eller har taget en flot halskæde på. Giv hende positive komplimenter og evt. spørg ind til det du giver komplimenter på. Det kan være der er en historie bag, som jeres samtale kan bygge videre på.

#Flirt med hende#
En god flirt kan blusse op for hendes interesse for dig, og gøre at du vil skille dig ud fra andre hun evt. har været på date med. Pas på med at overgøre det, ved at virke anmassende eller påtrængende. Læg mærke til hvad hun siger og gør, og brug det senere i en samtale. Det giver point at du viser at du har hørt efter hvad hun har sagt. Smil og hold øjenkontakten.

#Spørg til hendes passion#
Det er altid en god ide at spørge ind til det hun brænder for. Når hun taler om sin passion, vil hun huske jeres samtale og forbinde det med noget godt, og derfor også forbinde dig med noget positivt. Det er også en god ide at tale om din passion. Du vil virke engageret omkring det du taler om og du vil lyse op, hvilket vil gøre dig mere attraktiv.

#Husk hvad hun siger#
Hvis hun fortæller dig om noget betydningsfuldt, så tag en mental note. Hvis du kommer ind på det, på et senere tidspunkt, viser det hende at du har lyttet efter hvad hun har sagt til dig. Så hvis hun f.eks. fortæller om et vigtigt møde næste weekend, så spørg hvordan det var gået. Det vil give dig plus i bogen.

#Hun vil høre din mening#
Der er ikke noget mere usexet end når du ikke kan tage en beslutning. Når hun spørger hvad du synes, så sig din mening. Det er bedre at skabe en diskussion omkring en beslutning, end at du ikke kan tage stilling til det. Hun spørger dig, er det fordi hun vil høre din mening.

#Hold kontakten#
Husk at sende en sms til hende en gang imellem. Giv hende noget at smile af. Fortæl at du tænker på hende, hvad du laver, at du glæder dig til at se hende osv. Det er vigtigt at holde kontakten så hun kommer til at tænke på dig og ikke bekymrer sig om du kan lide hende eller ej.

#Tag initiativ#
At opleve noget sammen, som man normalt ikke gør, vil få hende til at se dig i et nyt lys og som en initiativrig person, der får hende til at prøve nye ting. Du viser, at du er opfindsom og at du har lyst til få nye oplevelser hvilket vil få hende til at tænke at dette nok også er gældende for andre områder i jeres forhold.

Bliv mere attraktiv for ham

Bliv mere attraktiv for ham

Her skriver vi nogle gode råd, til hvordan du gør dig mere attraktiv, for ham du gerne vil være sammen med. Det er ikke ligemeget hvordan du opfører dig når I er sammen. Følg vores gode råd, og du vil forhøje dine chancer for at få din drømmeprins.

#Gør noget ud af dig selv#
Det er vigtigt at du har det godt med dig selv, når I er sammen. Før I skal mødes, kan du med fordel tage det tøj og den makeup på, som gør dig mest lækker. Det vil få dig til at føle dig mere selvsikker og det vil han kunne mærke. Oftest er det ikke så meget det du har på, men den udstråling du har, som tænder ham mest. Og så gør det jo heller ikke noget at du ser brand godt ud imens.

#Rør ved ham#
Du scorer points ved at røre ved ham når du snakker med ham. Det giver ham tryghed at blive berørt og samtalen vil komme til at flyde bedre. Han vil mærke din opmærksomhed på det han fortæller dig. Du kan røre ved hans arm på en venlig måde, eller ved hans hånd eller nusse ham i nakken hvis du vil virke mere flirtende. Når du rører ved ham, frigøres kærlighedshormonet oxytocin, hvilket gør ham mere fokuseret på dig og det du siger.

#Flirt med ham#
At drille ham ved at holde lidt afstand og kommentere på hvad han gør og siger, vækker hans jagtinstinkt og vil få ham til at kæmpe lidt mere for dig. Men gør det med måde, så du ikke bliver uopnåelig og fryser ham ude. En fræk flirten med øjnene kan tænde en mand mere end noget andet.

#Spørg til hans passion#
Det er altid en god ide at spørge ind til det han brænder for. Når han taler om sin passion, vil han huske jeres samtale og forbinde det med noget godt, og derfor også forbinde dig med noget positivt. Det er også en god ide at tale om din passion. Du vil virke engageret omkring det du taler om og du vil lyse op, hvilket vil gøre dig mere attraktiv.

#Husk hvad han siger#
Hvis han fortæller dig om noget betydningsfuldt, så tag en mental note. Hvis du kommer ind på det, på et senere tidspunkt, viser det ham at du har lyttet efter hvad han har sagt til dig. Så hvis han f.eks. fortæller om et vigtigt møde næste weekend, så spørg hvordan det var gået. Det vil give dig plus på kontoen.

#Han vil høre din mening#
Der er ikke noget mere usexet end når du ikke kan tage en beslutning. Når han spørger hvad du synes, så sig din mening. Det er bedre at skabe en diskussion omkring en beslutning, end at du ikke kan tage en beslutning. Han spørger dig fordi han vil høre din mening, og ikke fordi han vil virke galant. Hvis du kan tage en beslutning, vil han se på dig som en beslutsom og stærk kvinde som tør sige sin mening.

#Hold kontakten#
Husk at sende en sms til ham en gang i mellem. Giv ham noget at smile af. Fortæl at du tænker på ham, hvad du laver, at du glæder dig til at se ham osv. Det er vigtigt at holde kontakten så han kommer til at tænke på dig.

#Husk dine veninder#
Det er en god ide at se dine veninder, så det ikke kun bliver ham du ser og snakker med. Det er godt at være optaget en gang i mellem. Det viser ham at du er populær blandt din omgangskreds. Lad være med at sms'e ham tilbage med det samme hele tiden. Det er okay at virke optaget. Han vil se dig som betydelig, frem for ensom.

#Tag initiativ#
At opleve noget sammen som man normalt ikke gør, vil få ham til at se dig som en initiativrig person, der får ham til at prøve nye ting. Du viser at du er opfindsom og at du har lyst til få nye oplevelser hvilket vil få ham til at tænke at dette nok også er gældende for andre områder i jeres forhold.

Denne webside benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du dette.

Accepter

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.