Blogindlæg på Mit Dating om billede

Følg med i de seneste opdateringer og tendenser på Mit Dating.

Hvilke billeder skal jeg undgå på min dating profil?

Hvilke billeder skal jeg undgå på min dating profil?

Det kan nogle gange være svært at vælge det rigtige billede, når man skal lave en dating profil. Vi har lavet en liste over hvilke billeder du skal styre en lang bue uden om, så du ikke bliver valgt fra af dine besøgende pga. et uheldigt billede.

#Billedet på badeværelset#
Vi ser den tit, og det er sjældent, at det fungerer særlig godt. Du står på badeværelset og du ser super godt ud. Det er måske oplagt at tage et billede, af hvad du selv kan se i spejlet, men det er ikke altid at du lige tænker over hvad der er i baggrunden af billedet. Der kan siges rigtige meget om en person ud fra hvordan man holder sit badeværelse, både omkring renlighed og ordentlighed.

#Billedet med dig og dit barn#
Det er ikke fordi der er som sådan er noget galt med billedet i sig selv, men børn og datingside hænger ikke sammen. Du ved ikke hvem der kigger med på dine billeder og i teorien er dine billeder offentligt tilgængelige når du uploader dem på en dating side. Desuden har dine børn ikke bedt om at have et billede af dem på en dating side. Hvad vil du sige til at din mor eller far, lagde et billede op på en dating side, hvor du var med på et billede?

#Feriebilledet#
Feriebilleder kan være rigtig gode til at vise at du kan lide at rejse og at du er nysgerrig på livet, men brug det ikke til dit profilbillede. I disse moderne tider, hvor falske profiler hærger de danske dating sider, kan det være svært at skelne mellem lokale i USA, eller en dansker på ferie. Feriebilleder kan du sagtens have i dit galleri, men undgå at vælge det som dit profilbillede. Desuden vil de fleste også hellere se hvordan du er i dine vante omgivelser, frem for hvordan du er en gang om året, medmindre du er en ægte globetrotter.

#Billedet med dine venner#
Den første tanke de fleste mennesker vil tænke når de ser dit billede er; "hvem af dem er dig". Det giver selvfølgelig sig selv for dig, men dem som besøger din profil ved ikke hvordan du ser ud, og kan derfor af gode grunde ikke vide hvem du er når de ser dit billede. Igen, sådan et billede er fint at putte i dit galleri, så længe at du ved at du har fået lov af personerne på billedet til at det bliver lagt på en dating side. Hvordan vil du selv have det med at dine venner putter et billede af dig på en datingside?

#Close-up billedet#
Der er mange måde man kan tage et billede på, men når man kun kan se dele af dit ansigt, fordi kameraet er alt for tæt på, så er det ikke et godt billede. F.eks kan man sagtens se at du har flotte øjne, uden at du kigger direkte ind i linsen. En tommelfingerregel kan være at der skal være mindst den mængde luft rundt om dit hoved der svarer til at man kan se begge dine skuldre.

#Et billede alt for langt væk#
Det kan være rigtig fint at vise at man er aktiv på klatrevæggen, kan lide at ride eller kan lide at køre på motorcykel, men hvis du bruger sådan et billede som dit profilbillede, bliver det for anonymt. Man kan ikke se at det er dig på billedet og du virker heller ikke imødekommende. I den virkelige verden, vil du heller ikke tage kontakt med en, som er i gang med en aktivitet, eller råbe efter en som er langt væk. Det er det samme med billeder på en dating profil. Igen – disse billeder er fine at have i sit galleri, for det er godt at vise at man er aktiv, men det fungerer ikke godt som profilbillede.

#Snapchat filteret#
Der findes mange billedfiltre derude. Nogle ændre på farver og eksponeringen i billedet, mens andre filtre laver helt om på billedet og gør dig smukkere, eller giver dig større øjne eller lignende. Når man skal på date med nogen, vil de fleste gerne vide hvordan personen ser ud, inden man mødes. Derfor bør du holde snapchat filtrene på snapchat appen og uploade et billede af dig selv, hvor man kan se hvordan du ser ud.

#Webcam billedet#
Det kan være meget tydeligt at se, hvis et billede er blevet taget direkte fra computerens indbyggede webcam. Det er oftes fra hjemmets kontorplads, med udsigt til stuen, måske har du også skærmbrillerne på, med genskær fra skærmen. Billeder taget med computerens webcam er også tit i dårlig opløsning. Alt i alt er det generelt et dårligt billede, og det virker ikke som om du har gjort dig særlig umage.

#Nøgen billedet#
For de fleste mennesker giver det god mening, ikke at lægge et nøgenbillede op offentligt på en dating side, men vi ser det i ny og næ, og vi sletter det hver gang. På Mit Dating godkender vi alle billeder på siden, før andre profiler på siden kan se det. Hvis du lægger et billede op af dig selv nøgen, så er det kun os, som får det at se.

#Solbriller og hovedtelefoner#
Tænk over hvordan du fremstår på dit profilbillede. Hvis du f.eks. står med solbriller og hovedtelefoner på, virker du ikke så imødekommende. Du ville heller ikke møde op til en date, med solbriller og hovedtelefoner på. Desuden kan du være svær at genkende når du gemmer dig bag nogle solbriller. Du virker anonym og som om du ikke er åben for at møde nye mennesker.

#Et billede af en anden#
Ja det giver måske sig selv, men vi ser tit at der bliver lagt et billede op, som viser sig ikke at være af personen selv. Det kan være et billede af en kendt person, eller en anden tilfældig, som måske ser bedre ud end sig selv. Vi forstår ikke helt formålet med dette, hvis man opretter en dating profil med det formål at man gerne vil mødes med andre og blive kæreste. Hvis man ikke ser ud, som man gør på det billede man har uploadet, er man jo uærlig fra starten.

#Hvad er så et godt profilbillede?#
Vi har heldigvis skrevet en artikel om hvordan du vælger et godt profilbillede til din dating profil. Men hvis du styrer uden om de ovennævnte billeder, så er du allerede godt på vej.

Læs også
Find det rigtige profilbillede

Sådan laver du en god profilside

Sådan laver du en god profilside

Når det handler om online dating, gælder det om at skille sig ud, og om at have en ordentlig og god profil. Det kan være intimiderende for mange, at begynde at skrive om sig selv, men på Mit Dating giver vi dig her en guide til at gøre det lettere og mere overskueligt. Vi har seks gode råd til at gøre din profilside bedre.

#1. Upload forskellige billeder#
Profiler med to eller flere billede, får flere henvendelser end profiler med kun et enkelt billede. Når du uploader billeder til din profil, så prøv at vælge nogle forskellige motiver af dig selv. Et billede, hvor man kan se dig selv i fuld figur, et billede, hvor dit ansigt er i fokus, måske et billede, hvor du laver den aktivitet du bedst kan lide at lave?
Mennesker er rigtig gode til at afkode billeder, og vi gør det helt automatisk og på et splitsekund. Vælg gerne mere en to billeder, men hav heller ikke for mange, for så bliver det nemlig uoverskueligt.
Husk at den som ser dine billeder ikke kender dig, så her er det et godt sted, at andre kan danne sig et indtryk af, hvem du er som person.

#2. Skriv en god beskrivelse#
Når du skal skrive din profilbeskrivelse, skal du ligesom med dine billeder, tænke på at den som læser din tekst, ikke kender dig i forvejen. Giv et overordnet billede af dig selv. Gå gerne i detaljer med de ting, som du interesserer dig for. Tal dig selv op! Undgå at fortælle hvad du ikke kan lide ved dig selv. Skriv om ting som gør dig glad eller lykkelig, eller hvad som ville kunne gøre dig lykkelig. Har du en passion? Det kan være nemt at skrive om, hvis du har svært ved at skrive om dig selv. Tænk på din profilbeskrivelse, ligesom en bog. Den skal starte med at være fængende. Fang læseren allerede fra starten, især hvis du vælger at skrive en lang beskrivelse af dig selv.

#3. Kontroller dine stavefejl#
Vidste du, at ca. 75% undlader at skrive til en profil, hvis der er stavefejl i en profiltekst? Få en god ven til at læse din profil igennem, så du ikke har stave- eller tastefejl. Der skal så lidt til, og det gør en kæmpe forskel. Det mindste du kan gøre, er selv at læse din tekst igennem, når du er færdig med at skrive. På den måde, vil du også se din profil som andre ville se den og fange de værste slåfejl.
Er du en af de 2-5% af befolkningen som er ordblinde? Hellere være ærlig fra starten og skriv det i din profiltekst, end at blive dømt på at være sjusket.

Tip: Hvis du er i tvivl om en sætning eller et enkelt ord er stavet rigtigt, kan du bruge Google. De har en funktion som vil pege dig i retning af om du mente noget andet eller ej.

#4. Opdater din profil ofte#
Sørg for, at holde din profil opdateret. F.eks. kan det være rigtig hyggeligt, at der står 'Glædelig jul' i december måned, men det virker enormt useriøst de resterende 11 måneder af året. Det samme gælder, hvis du skriver "jeg er 32 år og bor i..." hvis du i mellemtiden er blevet 33 år og ikke har fået det opdateret.

Tip: Du kan skrive "jeg er [alder] og bor i..." så indsætter vi automatisk "33 år" (eller hvad din alder nu er) i din beskrivelse der hvor du har skrevet [alder]. Så slipper du for at holde din alder opdateret der.

På din profil står der også hvornår du sidst har opdateret din profil. Når andre besøger din profil, vil du virke mere seriøs hvis din profil er blevet opdateret for nyligt, kontra for et år siden.

#5. Upload nye billeder#
Når du tilføjer nye billeder til din profil, får du flere besøg og øger dermed chancen for, at folk skriver til dig. Din profil vil blive fremhævet på forsiden og folk vil opfatte din profil som ny og interessant. Da der er flest mennesker online om eftermiddagen og aftenen, vil du med fordel kunne uploade billeder til din profil der, da der er flest mennesker som vil se det.
Vi skal nok også gøre dig opmærksom på, hvis dine billeder på din profil er ved at være gamle.

#6. Svar på alle matchspørgsmålene#
Profiler som har svaret på alle matchspørgsmålene forventer, at kunne se en matchprocent, når de besøger en profil. Det er også de mest seriøse datere, som har svaret på alle spørgsmålene. De har lagt et stykke arbejde i sin egen profil, og forventer det samme af dig. Ved at svare på matchspørgsmålene, kan du også bedre se, hvor godt du matcher dem som kontakter dig, og omvendt. Det giver dig også mulighed for at sorterer dem fra, som du sikkert ikke har så meget til fælles med fra. Ud over at have en praktisk funktion, virker du også mere seriøs og ambitiøs med din dating profil, ved at have svaret på matchspørgsmålene.

#Hav noget at snakke om#
På Mit Dating har du som betalende bruger mulighed for at tilføje billeder til din billedvæg. Det kan være billeder af dig selv, men det kan også være billeder fra din hverdag, hvor du bedre kan vise hvem du er som person. Du kan have billeder fra din seneste ferie hvis du ønsker at dele det. Du kan også lægge billeder op af grafik, arkitektur, design, bøger og film som på en eller anden måde har noget med dig at gøre, eller som du interesserer dig for. Billedvæggen kan du bruge til at give dine besøgende et nyt udgangspunkt at starte en samtale ud fra. F.eks. hvis du har uploadet et billede af dit hus, eller din kat, så vil det være meget nemmere for andre at starte en samtale ud fra. Det vil hjælpe dine besøgende med at give et billede af hvem du er som person.

Tip: Du kan læse mere om hvilke billeder vi godkender både til billedvæggen og til dit galleri og profilbilleder i vores
brugerbetingelser.

Hvorfor har profilen ikke noget billede?

Hvorfor har profilen ikke noget billede?

Der kan være mange grunde til at en profil vælger ikke at have et billede på sin dating profil. Nogle gange er det af helt uskyldige årsager, mens at det andre gange kan være for at dække over knap så uskyldige årsager. Under alle omstændigheder kan det være frustrerende at besøge en profil og ikke vide hvordan personen ser ud.

Det ligger os helt naturligt som mennesker at vurdere andre ud fra deres udseende. Mange ved hvad de søger efter, og ved med sikkerhed hvad de ikke søger, når de ser det. Derfor er det helt fundamentalt, når man dater, at vide hvordan den man skriver sammen med og skal på date med, ser ud på forhånd.

Det handler utrolig meget om troværdighed når man skriver sammen på en dating side, og det at man ikke kan se den anden persons ansigt gør, at man bliver skeptisk over for personen. Der kan som sagt være mange årsager til at en profil vælger ikke at have et billede på sin profil. Vi har lavet en liste over de mest typiske.

#Den glemsomme#
Nogle profiler skriver decideret at de snart vil gøre mere ud af deres profil, og lige vil kigge lidt rundt før de gør dette. Så kommer hverdagen i vejen og de glemmer alt om deres profil, og det er først når der er nogle som skriver til dem, at de opdager at de ikke har fået et billede på sin profil.

#Den hemmelighedsfulde#
Denne type profil har måske noget at skjule. Ved ikke at have et billede af sig selv tilknyttet en dating profil, gør at personen kan være anonym og dermed selv have kontrol over hvem der ved han eller hun har en profil på en dating side. Det kan måske være at personen er i et forhold, og derfor ikke ønsker at kærestens venner ser personens billede på en dating side. Det kan også være en kendt eller offentlig person, som ikke ønsker opmærksomheden omkring situationen.

#Den skeptiske#
Der er også mennesker som forholder sig meget kritisk overfor online færden, som værner om deres privatliv og heller ikke har et billede på sin facebook profil, eller slet ikke har en facebook profil. Mennesker som er bange for at få sin online identitet stjålet og derfor har så få oplysninger tilknyttet sin profil som muligt.

#Den populære#
Andre mennesker har erfaret, at de får for mange henvendelser pga. deres udseende og ønsker derfor at begrænse henvendelserne ved ikke at have et billede tilknyttet sin dating profil. Så vil de hellere skrive til dem de ønsker kontakt med og så vedhæfte et billede sammen med deres første besked.

#Og så er der alle de andre#
Der findes et hav af gode eller dårlige undskyldninger for ikke at have et billede på sin profil. Det kan være at man ikke har et godt nok billede på den computer man er på, eller at man ikke får overholdt retningslinjerne og derfor får sit billede fjernet. Det kan være at man er usikker på sit udseende og ikke ønsker at vise et billede af sig selv, eller... Ja der kan være mange grunde. Uanset hvad, så skal der være plads til alle, men vi her på Mit Dating, vil alligevel opfordre alle til, at have et billede tilknyttet sin profil, da det øger chancen for at blive kontaktet af andre betydeligt.

(Billede kredit:
Hamza Butt)

Find det rigtige profilbillede

Find det rigtige profilbillede

Nar man dater online, er der en ting der betyder rigtig meget, for om man bliver kontaktet af andre; og det er dit profilbillede. Der er mange faktorer der spiller ind, for om det er et godt profilbillede, eller ej, og det er ikke altid du er opmærksom på dem.

#Hvilke signaler sender du#
Det første andre ser ved din profil, er dit profilbillede, og det er derfor også det vigtigste ved din profil. Det er at skyde sig selv i foden, at have et decideret dårligt profilbillede. Man siger at et billede siger mere end 1000 ord, og det kan der være noget om. Du siger nemlig meget om dig selv, igennem dit billede.

#Hvad du bør undgå#
- Ikke at have noget profilbillede. ( Du virker useriøs, eller som om du har noget at skjule )
- Du står foran en flot bil. ( De fleste vil tænke, at det alligevel ikke er din bil, og ofte er det kun dig selv der synes det er fedt )
- Du står sammen med en kendt. ( Du er ikke venner med personen, og hvis du er, bør det ikke være det, der skal vare en faktor for at du får en kæreste. Gem det til en samtale senere )
- Profilbillede med dine venner. ( Det er fint at du fungerer godt socialt, men du forvirrer mere den der ser billedet, fordi personen ikke kender dig )
- Toilet selfie. ( Lad værre med at lade din date se dig for første gang på et toilet. Der er så mange bedre steder at tage et billede )
- Rod i baggrunden. ( Selvom det måske er et godt billede af dig, så sørg lige for at der ikke er rodet bag dig. Det siger meget om dig som person )
- Et billede af et dyr. ( Du er ikke et dyr, og dette er en dating side. Hvis vi vil se på dyr, ville vi have søgt på nettet. Det er dig vi vil se )
- Et billede af en blomst ( Hvorfor må vi ikke se dit ansigt. Hvad prøver du at skjule? )
- Nøgen billede ( Alle billeder bliver godkendt af redaktionen på Mit Dating. Vi får os et godt grin. Du opnår ikke noget ved det )
- Model foto ( Det kan godt være at det er dig på billedet, men det virker utroværdigt på en dating side. Vis hellere den ægte side af dig selv )

#Det gode profilbillede#
Det er vigtigt at have et godt profilbillede da det er det første du bliver bedømt på, og kan være afgørende for om der bliver klikket på lige netop din profil. Det er nemt og gratis at have et godt profilbillede. Alle som kan oprette en dating profil har adgang til et kamera, og det kræver ikke så meget for at tage et godt billede af sig selv. Her er en liste over ting der gør et godt profilbillede.
- Du er godt tilpas på billedet. ( Et billede taget på en god dag, hvor du er glad er ofte det bedste billede )
- Du smiler til kameraet. ( Når du smiler til kameraet, smiler du også til din date, og personen har lettere ved, at blive forelsket i dig )
- Du har pænt hverdagstøj på. ( Du viser dig fra din bedste side, uden at det skal være galla )
- Du er kreativ. ( Det er okay at være kreativ, og eksperimentere med sit profilbillede. Det er kun et plus at skille sig ud fra mængden )
- Har du mulighed for det, så få en anden til at tage et billede af dig.

På Mit Dating har du mulighed for at lægge flere billeder op af dig selv. Det er en god ide at have et billede af dig selv i fuld figur. Altså så man kan se hele din krop. Dog er det bedst at dit profilbillede du vælger er af dit ansigt. Hvis du skærer billedet så der er god luft omkring dit hoved, men at dit ansigt fylder cirka 50-75% af billedet.

Sådan får du flere besøgende på din profil

Sådan får du flere besøgende på din profil

Når man har en profil på Mit Dating er der flere faktorer der spiller ind for at man får en besøgt profil. Den vigtigste faktor for at din profil bliver besøgt er at have et godt profilbillede.

Et godt profilbillede er ikke for mørkt og er i en god opløsning. Det er en god ide at kigge i kameraet, da der giver den besøgende en fornemmelse af nærvær. Det er også en god ide ikke at have solbriller på sit profilbillede. De fleste ønsker at se hvordan man ser ud, før man tager kontakt, eller klikker ind på ens profil.
Det er ikke obligatorisk at smile på sit profilbillede, men det giver et bedre førstehåndsindtryk end hvis man ser sur ud på sin dating profil.

#Skriv en god overskrift#
Vi har på Mit Dating, gjort det muligt for vores brugere at skrive en overskrift eller et citat, som andre kan se før de klikker ind på en profil. Her er det også en god ide at skrive noget relevant for dig som person, så andre kan identificere sig med det du skriver. Her er det også godt at skille sig ud, ved at skrive noget personligt eller unikt. Det er lavet som en kort introduktion til din profil, og skal fungere som en teaser for singler der skal til at besøge din dating profil.

Når man først nogen har klikket ind på ens profil, er det vigtigt at kunne fange den besøgendes opmærksomhed ved at have en god profiltekst, som fortæller noget om dig. De fleste skriver om deres arbejde eller uddannelse, men det er i virkeligheden ikke det der er interessant for den besøgende. Prøv at sætte dig selv i andre dateres sted, og skriv om dig selv så det ikke bliver overfladisk. Skriv om dine følelser, interesser og oplevelser. Skriv om fremtiden eller hvordan den perfekte date skulle udforme sig.

Det hjælper at skille sig ud, og det er også en fordel at have mere end et billede i sit galleri.

Denne webside benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du dette.

Accepter

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.