Blogindlæg på Mit Dating om dating

Følg med i de seneste opdateringer og tendenser på Mit Dating.

En datingside til en fornuftig pris

En datingside til en fornuftig pris

Der er mange ting, som kan være vigtige for en, når man er single og søger efter den perfekte dating side. Nogen synes at kvaliteten skal være i top og prisen kan være ligemeget, mens andre søger efter en gratis dating side og tager den for hvad den er. På Mit Dating gør vi det lidt anderledes. Vi synes det skal være fair for alle. Derfor har vi skabt et dating univers, hvor der kan være plads til alle og hvor du selv bestemmer om du vil bruge siden uden at betale eller om du vil have ekstra funktionalitet og ønsker at betale.

F.eks. kan du sagtens skrive med andre singler ligeså tosset som du vil, besøge deres profiler og vise interesse for andre, uden at skulle betale. Du kan også se hvem du er matchet med og se de seneste 5 besøg på din profil. Vi tilbyder mere for betalende brugere.

#Hvad kan man så som betalende bruger?#
Når du betaler for at bruge Mit Dating, vil du bl.a. have muligheden for at besøge andre anonymt. Nogen gange kan det være rart at kigge rundt, uden at andre ved, at man har kigget. På den måde har du mere kontrol og kan selv tage styringen.

Ud over du selv kan være anonym, så har du også mulighed for at se hvem der har besøgt din profil mere end én gang og hvor mange gange de har besøgt din profil – medmindre de selvfølgelig selv har valgt at være anonym.

Vi giver også betalende brugere mulighed for at tage kontrol over, hvem der kan kontakte dig. F.eks. kan du vælge, at det kun er profiler som har et profilbillede, som kan kontakte dig, eller profiler som er blevet billedeverificeret.

Når man skriver sammen på Mit Dating, har man mulighed for at sende billeder. Som betalende bruger, har du også mulighed for at få sløret de billeder du modtager, så du selv kan tage stilling til, om du har lyst til at se det sendte billede eller ej, fordi ja... det kan være meget rart nogen gange.

Hvis du er typen, som kan lide at have lange samtaler og godt kan lide at gå tilbage og læse, hvad det nu var I har skrevet om, kan du som betalende bruger indlæse gamle beskeder. Dette gælder også beskeder du har sendt og modtaget fra før du var betalende bruger. Det kan f.eks. være smart, at gå tilbage og læse op på det I skrev om i starten, hvis I skal på en date.

Du får også flere søgemuligheder, som gør at du kan søge mere specifikt, som f.eks. om en bruger har børn, deres politisk holdning og hvornår de har været online.

Ved at opgradere din datingprofil, vil du automatisk have flere muligheder på siden og dermed være en mere seriøs dater. Det er vores erfaring at dem som vil.

Vi ønsker at have en seriøs datingside, så derfor giver vi også vores seriøse brugere flere muligheder og fremhæver profilerne forskellige steder på sitet. Det handler ikke om at gøre forskel på folk, men nærmere om at vi vil vise en indsats over for de brugere som har valgt at gøre en indsats over for sitet.

#Det kan godt betale sig#
Ved at give et symbolsk beløb, for at have en dating profil, vil du automatisk være en mere seriøs dater. Du vil opleve at du vil være mere online, da det ikke længere er en ubetydelig gratis dating profil. Det er noget som du har investeret i. Nu investerer du også din tid i din profil og det vil give din profil mere opmærksomhed blandt de andre singler på siden. Du vil få flere henvendelser og komme på flere dates. Det hele giver en positiv spiral og forøger din chance for at finde en kæreste, som jo er hele ideen med at du oprettede din dating profil til at starte med.

Onlinedating kan efter vores mening godt være godt gratis, og endnu bedre, hvis du vælger at betale. På Mit Dating koster der 39 kr om måneden. Vi har ingen skjulte gebyrer, vi ændrer ikke prisen efter første måneden til et andet absurd beløb, vi prøver ikke at snyde nogen eller bondefange folk til bindingsperioder. På Mit Dating, kan du opsige dit medlemskab når som helst du ønsker det.

Har du nogle spørgsmål til betaling, priser eller noget helt tredje, så er du altid velkommen til at kontakte supporten.

Hvordan holder jeg en samtale kørende

Hvordan holder jeg en samtale kørende

Du har sikkert prøvet det; du har skrevet til en person du ser kærestepotentiale i og du får svar på din første besked. Det virker helt magisk og det kilder måske i maven for den uvisse fremtid der måtte komme.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du har skrevet en god åbningsbesked, så du på forhånd har givet et godt førstehåndsindtryk og det er med denne besked, du kan bygge et godt fundament for en god samtale.

Tip:
Læs også vores blogindlæg om "Første gang du skriver"

Når du har fået svar på din første besked, er det vigtigt, at du svarer med åbne spørgsmål, så modtageren kan svare mere bredt frem for, at kunne svare med ja-nej-svar.

F.eks er der flere måde, at spørge ind til en persons arbejde på. Prøv at undgå at spørge sådan:

Du: Jeg kan se at du arbejder i transportbranchen, er du buschauffør?
Svar: Ja det er jeg

Prøv i stedet at stille spørgsmålet mere åbent, så personen du skriver til selv kan fortælle om sit arbejde:

Du: Jeg kan se du arbejder i transportbranchen, hvad arbejder du med, og hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

#Undgå blindgydesvar#
Et blindgydesvar er når du bliver spurgt om et eller andet, og bare svare på det med 1-3 ord. Du skal altid forsøge at læse dit svar du sender, som modtageren ville læse det. Prøv at forestille dig, at modtage det som du sender og stil dig selv spørgsmålet: "Hvordan ville jeg svare på denne besked".
Hvis du umiddelbart ikke ved hvad et opfølgende spørgsmål til et svar kunne være, så er det op til dig, at åbne op for, enten et nyt samtale emne, eller fortælle mere dybdegående, så der kan blive spurgt ind til det I skriver om. Hvis du svarer med blindgydesvar, kan det være rigtig tungt at skrive med dig, og personen du skriver med vil højst sandsynligt give op og skrive med en anden i stedet.

#Spørg ikke i øst og vest#
Pas på med at stille for mange spørgsmål, som ikke har relation til hinanden. Det er ikke et interview, selvom I gerne vil lære hinanden at kende. Hellere spørg ind til det I nu engang skriver om. Det kan nemlig være frustrerende at sidde i den anden ende, og skulle tage stilling til noget nyt i hver besked. Det kan virke desperat eller grænseoverskridende for nogen, at skulle udlægge sig selv overfor en de aldrig har mødt. Husk at holde fokus og hold dig til det emne I snakker om. Der kommer rig mulighed for at spørge om noget andet senere.

#Noter hvad der bliver sagt#
Det er altid en god ide at huske på hvad der bliver sagt, så du kan spørge ind til det senere, hvis jeres samtale skulle være gået i stå. Så i stedet for en pinlig tavshed, vil du kunne starte et tidligere samtaleemne op igen ved f.eks. at sige "... du sagde du havde en søster som var fotograf, det lyder da spændende, hvordan ... ". Det er måske en selvfølge for nogen at man skal huske hvad der bliver sagt på en date, men nogle gange kan man fokusere alt for meget på noget bestemt under en date, at man glemmer helt basale egenskaber, fordi man måske er nervøs.

#Er personen tung at danse med?#
Hvis du føler du gør dit bedste for at holde en samtale kørende, men personen i den anden ende ikke rigtig responderer på det du skriver, eller virker uinteresseret, kan det betyde en af flere ting. Måske har personen du skriver med travlt med alt muligt andet bag skærmen, end at sidde og skrive med dig. Spørg ind til hvad personen laver – det giver også et godt samtaleemne, hvis personen laver noget interessant.
Det kan også være at personen er mere indadvendt end udadvendt, og derfor føler sig mere tryg ved at du fortæller om dig selv, og først lige skal blødes lidt op.
Det kan i værste tilfælde også betyder at personen i virkeligheden slet ikke er interesseret i dig. Her er der desværre ikke så meget du kan gøre. Du ønsker alligevel ikke at finde sammen med en, som ikke vil dig 100%. Du kan spørge ind til hvad personen søger og hvad der er god kemi for personen. Det er ikke alle typer mennesker som passer godt sammen. Her bruger du bedre din tid, ved at skrive med en anden.

#Husk at..#
Her i artiklen har vi beskrevet en masse, som man skal undgå og det er op til fortolkning, hvad man så skal gøre i stedet. Der er ingen gyldne regler når det kommer til dating. Det vigtigste er at du er dig selv. Du vil jo også gerne ende sammen nogen, som elsker dig for den du er.

Hvorfor har profilen ikke noget billede?

Hvorfor har profilen ikke noget billede?

Der kan være mange grunde til at en profil vælger ikke at have et billede på sin dating profil. Nogle gange er det af helt uskyldige årsager, mens at det andre gange kan være for at dække over knap så uskyldige årsager. Under alle omstændigheder kan det være frustrerende at besøge en profil og ikke vide hvordan personen ser ud.

Det ligger os helt naturligt som mennesker at vurdere andre ud fra deres udseende. Mange ved hvad de søger efter, og ved med sikkerhed hvad de ikke søger, når de ser det. Derfor er det helt fundamentalt, når man dater, at vide hvordan den man skriver sammen med og skal på date med, ser ud på forhånd.

Det handler utrolig meget om troværdighed når man skriver sammen på en dating side, og det at man ikke kan se den anden persons ansigt gør, at man bliver skeptisk over for personen. Der kan som sagt være mange årsager til at en profil vælger ikke at have et billede på sin profil. Vi har lavet en liste over de mest typiske.

#Den glemsomme#
Nogle profiler skriver decideret at de snart vil gøre mere ud af deres profil, og lige vil kigge lidt rundt før de gør dette. Så kommer hverdagen i vejen og de glemmer alt om deres profil, og det er først når der er nogle som skriver til dem, at de opdager at de ikke har fået et billede på sin profil.

#Den hemmelighedsfulde#
Denne type profil har måske noget at skjule. Ved ikke at have et billede af sig selv tilknyttet en dating profil, gør at personen kan være anonym og dermed selv have kontrol over hvem der ved han eller hun har en profil på en dating side. Det kan måske være at personen er i et forhold, og derfor ikke ønsker at kærestens venner ser personens billede på en dating side. Det kan også være en kendt eller offentlig person, som ikke ønsker opmærksomheden omkring situationen.

#Den skeptiske#
Der er også mennesker som forholder sig meget kritisk overfor online færden, som værner om deres privatliv og heller ikke har et billede på sin facebook profil, eller slet ikke har en facebook profil. Mennesker som er bange for at få sin online identitet stjålet og derfor har så få oplysninger tilknyttet sin profil som muligt.

#Den populære#
Andre mennesker har erfaret, at de får for mange henvendelser pga. deres udseende og ønsker derfor at begrænse henvendelserne ved ikke at have et billede tilknyttet sin dating profil. Så vil de hellere skrive til dem de ønsker kontakt med og så vedhæfte et billede sammen med deres første besked.

#Og så er der alle de andre#
Der findes et hav af gode eller dårlige undskyldninger for ikke at have et billede på sin profil. Det kan være at man ikke har et godt nok billede på den computer man er på, eller at man ikke får overholdt retningslinjerne og derfor får sit billede fjernet. Det kan være at man er usikker på sit udseende og ikke ønsker at vise et billede af sig selv, eller... Ja der kan være mange grunde. Uanset hvad, så skal der være plads til alle, men vi her på Mit Dating, vil alligevel opfordre alle til, at have et billede tilknyttet sin profil, da det øger chancen for at blive kontaktet af andre betydeligt.

(Billede kredit:
Hamza Butt)

Man kan godt date efter man er blevet kærester

Man kan godt date efter man er blevet kærester

Som overskriften lyder, så kan man godt date efter man er blevet kærester. Faktisk er det noget man bør gøre som par. De fleste mennesker har behov for at der sker noget i hverdagen, som ikke er arbejde, og når man bor sammen med sin kæreste, kan man nemt falde i hverdagens vaner og glemme at gå på dates.

Det er vigtigt at skabe spænding i hverdagen sammen. Huske at tage initiativ til en oplevelse, hvad enten det er at gå i biografen, se et teaterstykke, gå på museum eller bare tage hen på en cafe for at drikke en kop kaffe. Der sker noget i os mennesker, når vi kommer uden for vores vante rammer. Hvis man er typen som har svært ved at få gjort sådan noget spontant, så kan det være en god ide at planlægge på forhånd. Hold øje med lokal avisen, eller følg lokale event hjemmesider, som kan holde jer opdateret med hvad der sker i nærheden af jer.

Når I går på en date, træder I ud af de vante vaner, og I vil opleve, at I kommer til at have nye samtaleemner som I ellers ikke ville have haft når I går op og ned af hinanden til hverdag. I vil kunne opleve at I ser på hinanden på en fornyende måde, i og med at I kommer væk fra hverdagen.

#Gå på date med andre par#
En dobbeltdate kan også være et rigtig godt initiativ. Tag hjem til nogle fælles venner og lav noget mad sammen, tag til nogle koncerter eller gå en tur i skoven. Bare fordi I er blevet kærester, behøver man ikke, at være "kærestekedelig". Det er vigtigt at man husker sine venner, også selvom man har fundet den eneste ene.

#Kærestedage#
Nogle par vælger at have faste datoer hvor de går på date. Det kan være den dato hvor man er blevet kærester, eller en fast ugedag. Det er selvfølgelig ikke alle der fungerer med at planlægge det på en fast dag. Man skal gøre det som fungerer for en selv og sin partner. Kærestedage er vigtige og sunde for parforholdet. Kom ud og oplev noget sammen. På samme måde som en ferie kan lade batterierne op, vil en kærestedag kunne sparke lidt fornyet kærlighed ind i jeres parforhold.

Hvorfor virker online dating ikke for mig?

Hvorfor virker online dating ikke for mig?

Når man vælger at oprette en profil på en online dating side, håber man på at finde en kæreste og gerne hurtigst muligt, men man kan ikke forvente at finde en kæreste med det samme uden selv at gøre en indsats for det. En datingside er et værktøj, som kan hjælpe dig med, at formidle information og skabe kontakt mellem dig og en potentiel kæreste. Det kræver, at man lægger lidt arbejde i sin datingprofil; Det er vigtigt at du vælger et godt profilbillede, skriver en spændende profil tekst om sig selv, og i det hele taget prøve at fylde din profil ud så godt som du kan.

Der er mange, som har fordomme omkring at online dating ikke virker og kommer med udsagn såsom: Online dating virker ikke, mænd er dumme, kvinder er dumme, alle lyver, mænd har travlt med at ville mødes, ingen har noget interessant at fortælle, der er ingen aktivitet på min profil.

At beklage sig over at man ikke finder nogen via online dating, svarer til at klage over at man ikke taber sig, ved at være medlem i et fitness center uden at bevæge dig. Det er ikke fitness centrets opgave, at få dig til at tabe dig eller komme i bedre form. De stiller en masse redskaber til rådighed, som du kan bruge og arbejde med, hvorved du kan styrke dine muskler og din kondition.

Det samme gælder online dating. Det er ikke nødvendigvis datingsiden, som ikke virker, men derimod dig, som ikke lægger den nødvendige tid og energi i, at bruge siden for at finde en kæreste. Det er op til dig at bruge datingsidens forskellige værktøjer til at finde din næste date.

#Så hvordan får man det bedste ud af en datingside?#
Online dating er ikke bare online dating. På et tidspunkt skal I også mødes i den virkelige verden. Hvis du har været på mange dårlige dates, som du har mødt igennem en dating side, og du tænker "hvordan kan jeg blive ved med at finde dårlige dates online" kan det være at problemet ligger i, at du ikke tager dig den tid, det tager at lære personen at kende, før I beslutter jer for at drikke en kop kaffe sammen. Det kan også være at du tiltrækker de forkerte til din dating profil, fordi du ikke har tydeliggjort hvad det er du søger. Hvis du beskriver hvad du søger i flere detaljer, vil dem som slet ikke passer på din type, måske undlade at skrive til dig. Det vil også gøre det nemmere for dig at sortere i dem der skriver til dig.

#Hop ikke på den første og bedste#
Tænk ikke på online dating som et katalog af potentielle dates, men prøv at se menneskene bag skærmen an, før du beslutter dig for at ses med en person. Ved at lære en person at kende online, vil du finde ud af, om I har de samme interesser, værdier og holdninger. Pas på med, at blive forført af et godt profilbillede. Hvis I ikke har nok til fælles, vil det højst sandsynligt ikke være et godt match.

#Stor forskel på kønnene#
Når det kommer til opførsel på datingsider er der stor forskel på kønnene. Mænd er ofte meget kortfattede og skriver tit et simpelt "Hej" eller "Du ser godt ud" og håber på det bedste. Kvinderne får utallige af disse beskeder og forståeligt nok er det efterhånden kedeligt at modtage og bliver derfor ikke besvaret.

Når man har valgt at oprette en profil på en online dating side, bliver man nødt til at lægge lidt arbejde i de beskeder man skriver til andre. Det er i virkeligheden det førstehåndsindtryk man giver af sig selv. Hvorfor ikke gøre det bedste man kan? Vær opfindsom, læs profilens beskrivelse, spørg ind til personen og vis interesse ud over personens udseende.

Er der mange som skriver beskeder til dig, men har du ikke haft held med at finde lykken, så kan det være at du skal lægge lidt mere energi i at skrive tilbage og åbne for nogle spændende samtaler. Prøv at skriv tilbage til dem som vækker din interesse mest, ellers kan du også skrive tilbage til dem alle sammen.

#Gør online dating mere ægte#
Online dating er god til at formidle kontakt mellem singler, men det betyder ikke at du skal udnytte servicen til at give dit telefonnummer til alle og enhver. Tænk på online dating ligesom dating i den virkelige verden. Du ville heller ikke få stor success med at gå hen til en tilfældig på en bar og sige "Hej du ser godt ud, her er mit nummer". En god kontakt mellem to mennesker, bliver skabt ved. at man lærer hinanden lidt at kende, viser og skaber interesse og har en interessant samtale.
Når I har kontakten mellem jer og du kan mærke at I har noget godt kørende er det en god ide at planlægge en telefonsamtale. Så får I hørt hinandens stemmer, og I vil ikke kunne gemme jer bag de skrevne ord.

Aftal at ringe på et bestemt tidspunkt. På den måde undgår I at den ene ringer, og den anden ikke svarer. Den anden ringer tilbage uden held osv. Når I har aftalt et tidspunkt skaber det også en spænding omkring, det at tale sammen. Det bliver i virkeligheden jeres "første date". En telefonsamtale er med til at gøre personen bag skærmen ægte og fjerner enhver tvivl omkring validiteten ved din profil.

Du vil få et bedre indblik i, hvordan den person du har mødt, er som person. Når I har snakket sammen i telefon vil du også bedre kunne vurdere, om det er det rigtige at mødes, eller om det er for tidligt. Ved at snakke med personen i telefonen har du også mulighed for at "slippe væk" på en anden måde end hvis I var mødtes på en date.

Det kan dog være udfordrende og ligefrem angstprovokerende for nogen mennesker, at snakke i telefon med en fremmed. Så hvis den du skriver med ikke ønsker, at tale i telefon, skal du ikke tage det personligt. Det betyder højst sandsynligt bare, at I har brug for at lære hinanden bedre at kende før I skal mødes eller taler i telefon sammen.

50 spørgsmål du kan stille på første date

50 spørgsmål du kan stille på første date

Når man er på første date handler det om at lære hinanden at kende, for at finde ud af om man skal fortsætte med at ses, eller om man i virkeligheden vil være foruden. Men nogen gange kan det være svært at finde på hvad man skal spørge om, og der kan opstå en ubehagelig og akavet stilhed. Derfor har vi samlet en masse spørgsmål du kan stille på første date, så du kan lære din måske kommende kæreste bedre at kende.

Spørgsmålene er delt op efter kategori, så du nemt kan danne dig et overblik.

#Arbejde#
- Hvad arbejder du med?
- Hvis du kunne have hvilket som helst arbejde som ikke er det du laver nu, hvad skulle det så være?
- Kunne du forestille dig at starte uddannelse igen?
- Hvad kan du bedst lide ved det du laver?
- Hvordan ser dine arbejdstider ud?
- Kan du lide din chef?
- Kan du lide dine kollegaer?

#Famlie#
- Har du en stor familie?
- Har du nogen søskende?
- Er der nogen i din familie som du virkelig ser op til?
- Har du nogen familietraditioner?
- Hvem i din familie minder du mest om?

#Opvækst#
- Hvor er du vokset op?
- Hvordan var du som barn?
- Hvem var din bedste ven/veninde som barn?
- Ville du gå tilbage i tiden hvis du kunne?
- Gik du til noget sport som barn?
- Har du spillet nogen instrumenter?
- Hvad fik du tiden til at gå med?

#Kultur og underholdning#
- Hvilke bøger kan du lide at læse?
- Hvilken bog har du sidst læst?
- Lytter du til nogle podcasts eller radioprogrammer?
- Ser du nogle TV serier?
- Hvilken film har du sidst set?
- Hvad for noget musik hører du?
- Kan du lide at tage i teatret?
- Kan du lide at tage til koncerter?

#Hobbier#
- Hvad laver du typisk i weekenden?
- Hvad lavede du sidste weekend?
- Hvad var den sidste udflugt du har været på?
- Har du nogle særlige egenskaber, som du måske kunne lære mig?
- Har du et skjult talent?
- Har du nogle hobbyer?

#Dating#
- Hvad fik dig til at spørge mig ud/takke ja til at tage på date med mig?
- Hvor længe har du været single?
- Hvad er det længste forhold du har været i?
- Går du på mange dates?
- Har du nogen dating skrækhistorier?
- Er de fleste af dine venner; singler, i forhold eller gift?

#Om din date#
- Kan du lide at lave mad?
- Har du nogen tatoveringer?
- Hvad er din livret?
- Hvad er din favorit drink?
- Hvor kan du lide at tage ud henne?
- Kender du nogen gode jokes? ( hav selv en klar, hvis du spørger dette )
- Kan du bedst lide øl eller vin?
- Er der noget jeg bør vide om dig?
- Kan du lide at rejse?
- Har du nogle drømme?
- Hvilken vej mener du at toiletrullen skal vende?

Vi håber du kan bruge vores liste til noget, om ikke andet så bare for at få inspiration til hvad I kan snakke om på jeres første date.

Gode steder at gå på date i København

Gode steder at gå på date i København

I har aftalt at mødes og du vil gerne lave noget andet end den klassiske kaffe-date. Det kan være en rigtig god ide at have planlagt noget i forvejen, så der ikke opstår en akavet ubeslutsomhed når I skal på date. Mit Dating har lavet en liste med forslag til hvad I kan lave på jeres date i København.

Mulighederne er mange, og nogen ting er også sæsonbestemt.

#Klassikeren#
Som så mange andre kan I gå en tur rundt om søerne i København. Søerne ligger centralt og derfor et godt mødested. Der er masser cafeer hvor I kan købe en kop to-go-kaffe eller en is på en varm sommerdag.

#Den kulturelle#
Hvis I er typerne som kan lide at opleve kulturelle ting sammen, er Statens Museum for Kunst et populært valg. Her har I også mulighed for at finde ud af om I har samme smag, hvad kunst angår.

#Afslapningsdaten#
Hvis I mere har lyst til at ligge og nyde hinandens selskab, kan I tage et tæppe og nogle drikkevarer med i Kongens Have. Hvis det er sommer og solen står højt, så husk solcreme.

#Naturelskeren#
En cykeltur i Amager Fælled er et perfekt valg til en date. Der er en dejlig natur og et dyreliv som måske kommer bag på de fleste københavnere. Man kan også være heldig at finde steder hvor man kan være helt alene, så man kan nyde hinandens nærvær.

#Den alternative#
Tag ud på flyvergrillen og oplev stemningen og menneskene der kommer der. Det er tit en oplevelse man sent vil glemme.

#Den sjove#
Tag en tur på Bakken. Her vil I kunne ryste den værste nervøsitet af jer og slappe af og fjolle i hinandens selskab.

Det perfekte kys

Det perfekte kys

Når du er på den første date og det ligger i luften at I skal til at kysse, er det vigtigt at kysset er helt rigtigt. Hvis du er i tvivl om din date gerne vil kysses skal du først overveje følgende. "Har kemien været god mellem jer på daten?", "Har I flirtet med hinanden?", "Kigger I i hinandens øjne?", "Tror du I begge har lyst til at kysse?". Hvis du kan svare ja til alle spørgsmålene, så er der en god sandsynlighed for at din date også gerne vil kysse med dig.

Det første kys er et af de vigtigste hvis I skal have et forhold sammen. Er kysset godt, får man lyst til mere, men hvis kysset er dårligt, kan det ødelægge det som du har opbygget på daten. Så hvordan har man så det perfekte kys?

Det første kys, er et kys man husker, så det er vigtigt at det er godt. Det skal være blødt men fast og få den anden til at tænke "det var et godt kys". Hvis du er i tvivl om du kysser godt, kan du med fordel spørge dem du før har kysset, hvordan du kysser og om der er noget du kan gøre bedre.

Vi har spurgt hvad folk på Jodel* om hvad de synes er et perfekt kys og vi har udvalgt nogle svar, som vi synes beskriver det rigtigt godt:

1) "Når man har tilbageholdt trangen til at kysse hinanden alt for længe og endelig eksploderer det i det bedste lidenskabelige kys, med hverken for meget eller for lidt tunge og man bare slet ikke kan lade hinanden være! Suk!"

2) "Den hvor jeg tænker.
-Det var et godt kys"

3) "Blødt men fast"

4) "Kysset er godt når det er den rigtige person man kysser med"

#Sådan gør du#
Et godt kys er et hvor du giver dig hen til den du kysser med. Luk øjnene og nyd det. Du skal ikke tænke for meget over det eller koncentrere dig om noget andet. Hold fokus på den anden person. Du må gerne holde om personen og klemme så personen kan mærke at du virkelig mener det. Du kan godt bruge tunge, men du bør ikke starte med det. Hvis du vil prøve at få tungen med, skal du prøve at åbne munden uden at stikke tungen ind, for lige se situationen an. Hvis den du kysser med stikker tungen ud efter det, så er det helt okay.

#Sådan gør du ikke#
Hvis du kan mærke at den du kysser med trækker væk, er det vigtigt, at du ikke prøve at holde fast i kysset. Hvis den anden ikke vil kysses skal du respektere det.
Du skal ikke starte med at prøve at tungekysse. Det virker aggressivt på den anden.
På samme måde skal du ikke begynde at røre ved den anden persons private kropsdele.

#Inden du kysser#
Et godt kys kan hurtigt blive et dårligt kys hvis du har dårlig ånde. Sørg for at have en pakke tyggegummi eller mintpastiller på dig, så din mund virker frisk. Du skal selvfølgelig sørge for at have god mundhygiejne generelt, men hvis I på daten har spist noget med hvidløg eller anden stærk mad som kan forårsage dårlig smag i munden, kan du med fordel forfriske din mund med tyggegummi. Tilbyd gerne din date et stykke også. ;)

*Jodel er en gratis app hvor man kan spørge anonymt ud i en radius af 10 km. https://jodel-app.com/

Denne webside benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du dette.

Accepter

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.