Blogindlæg på Mit Dating om første date

Følg med i de seneste opdateringer og tendenser på Mit Dating.

Hvor længe skal man vente med at ringe efter første date?

Hvor længe skal man vente med at ringe efter første date?

I har været på en god date sammen, der var god kemi, jeres samtaler flød naturligt og du vil gerne ses igen, men vil heller ikke virke for ivrig og skræmme den anden væk. I har måske endda udvekslet telefonnumre og blevet enige om at det var en hyggelig aften. Men hvor længe skal du vente før du griber knoglen og ringer for at aftale en ny date? Det vil vi forsøge at besvare i denne artikel.

Som regel er man slet ikke i tvivl, når man kommer hjem fra en date, om den har været god eller dårlig. Du skal selvfølgelig ikke ringe og spørge efter en date nummer to, hvis første date ikke gik så godt. Men hvis det ikke var tilfældet, så læs videre. Vi har stillet nogle forskellige scenarier op, da det kan variere alt efter hvordan den første date har forløbet.

#Det var en rigtig god date#
Hvis du kommer hjem fra din date, og du slet ikke er i tvivl om at han eller hun er den helt rigtige for dig og at I vil være gode sammen som kærester, så er der ikke nogen grund til, at du venter længere end en enkelt dag med at ringe. Du vil kunne mærke det i maven om det føles rigtigt. Gå med din mavefornemmelse og ring dagen efter jeres date. Fortæl at du syntes det var en rigtig god date, og at du har lyst til at ses igen, gerne snart. Aftal at mødes igen – hvis muligt gerne inden for 3-5 dage. På den måde har I jeres første date frisk i hukommelsen, men giver hinanden tid nok til at I vil kunne snakke med venner og veninder om den første date inden I mødes igen.

#Daten var kort#
Der kan være mange grunde til at en date er kort. Nogle mennesker er meget populære blandt singler, og kommer derfor på mange korte dates. Det skal du ikke blive skræmt væk af, men du bliver nødt til at smede mens jernet er varmt så ring gerne samme dag.
Var daten kort fordi den var afbrudt, af en pludselig opstået situation, kan du vælge at ringe dagen efter, og spørge ind til situationen og spørge efter 2. halvdel af jeres date.

#Daten blev længere end aftalt#
Hvis I havde aftalt at mødes til en kop kaffe, eller en middag, og daten efterfølgende naturligt udviklede sig videre til et andet sted i byen, eller måske endda hjem hos en af jer, så lyder det på os som om at det har været en god date. Din date har sikkert haft det lige så sjovt, som du har haft det og venter højst sandsynligt allerede på dit opkald. Ring eller skriv dagen efter og hør om han eller hun har det på samme måde.
Hvis det ikke var en naturlig udvikling, men derimod var en af jer der var gode til at overtale den anden, så gælder dette ikke for dig, og du bør i stedet skrive eller ringe samme aften og høre hvordan din date har oplevet jeres møde.

#Daten har været hjemme hos dig#
Har I haft en date hvor I har været hjemme hos dig og spise aftensmad, set en film eller lignende og der har været god kemi mellem jer, vil det være oplagt at skrive eller ringe omkring der hvor du tror, at din date ville være kommet hjem, for at spørge om han eller hun er kommet godt hjem. Det viser at du er omsorgsfuld, og samtidig vil du kunne lægge en dæmper på de værste sommerfugle i maven, så I begge to ville kunne sove bedre. Hold samtalen kort og fortæl, at du har haft en hyggelig aften. Vent med at spørge efter en anden date, til dagen efter. Medmindre det ligger naturligt, eller din date direkte spørger, så vær forberedt på dette og tjek din kalender på forhånd.

#Du er kommet i tvivl#
Hvis du er kommet i tvivl om du har lyst til forsætte med at ses med din date, er det en god ide, at snakke med en ven eller veninde om det, men lad ikke din date vente for længe. Hvis du kommer frem til den konklusion, at I ikke skal ses fremover, er det bedste du kan gøre, at give besked med det samme. Hvis din date ikke har det på samme måde, er det bedre at personen får besked med det samme. Det bliver kun sværere at sige det, jo længere tid der går, og personen vil føle sig mere svigtet eller ledt i fordærv.

#Du er lidt i tvivl om din date har det på samme måde#
Hvis du er typen som ikke kan sove om natten, fordi du ligger og tænker på hvad den anden tænker om dig. Var det nu en god date, var jeg sjov nok, sagde jeg noget forkert, har jeg dummet mig... Det er helt naturligt at tænke sådan, men der er ikke nogen grund til at torturere dig selv med disse tanker. Skriv eller ring til din date næste morgen, men du skal ikke nævne noget om dine bekymringer. Sig hellere at du havde en god date og det var hyggeligt at lære vedkommende at kende og spørg om I skal ses igen snart. Hellere få svar på det som du gerne vil vide, end at lægge negative ord i munden på den anden.

#Hvad tid skal jeg ringe?#
I har allerede været på date, så du ved forhåbentlig lidt om personens hverdag, omkring hvornår det vil passe at ringe. Har personen et arbejde, vil det være passende at ringe efter aftensmadstid, hvorimod du vil kunne ringe på et hvilket som helst tidspunkt, hvis personen ikke har en proppet hverdag.

#Kan jeg nøjes med at skrive?#
Hvis du er typen som bedst kan lide at skrive en besked, frem for at ringe, så er det også helt okay. Du skal gøre det som du er mest tryg ved. Det kan være nemmere, hvis man er lidt nervøs at skrive en besked. Det vigtigste er at du skaber kontakt. Du kan evt. skrive at du ikke ville ringe og forstyrre, men at du synes det har været hyggeligt og gerne vil ses igen, om du kan ringe senere og aftale nærmere. På den måde, vil du højst sandsynligt kun komme til at snakke i telefon hvis du er sikker på at I kommer på jeres anden date, hvor du ville få et afslag på skrift, hvis dette er tilfældet.

#Inden du ringer#
Sørg for at du har tjekket din kalender, så du ved hvornår det passer. Det vil være så ærgerligt hvis I får aftalt en dag, hvor du bliver nødt til at aflyse, fordi du skal til fødselsdag eller lignende. Det kan også være en god ide, på forhånd, at have tænkt på hvad I skal lave på jeres anden date. Lav selv en liste over forslag til hvad du har lyst til I laver, så du er klar med forslag hvis du bliver spurgt.

#Snak med en ven#
Det er altid en god ide at snakke med en god ven eller veninde mellem jeres første og anden date. Du vil kunne fortælle om den person du har mødt, og i og med at I har aftalt at mødes igen, så er det også mere seriøst. Du skal ikke bruge snakken med dit netværk til at overbevise dig eller din ven om at det er rigtigt det du gør. Det har du allerede besluttet og kan mærke i maven. Du skal bruge det til at vende dine tanker og følelser, og det kan være rigtig rart at snakke med nogen om at man har mødt et fantastisk menneske. Husk at det er sundt at dele sine oplevelser med andre.

Hvad skal man dog tage på?!

Hvad skal man dog tage på?!

Gæsteartikel af Michael Sørensen

Når man får en date i hus her på Mitdating.dk, så kender vi alle den spændende, men alligevel svære problemstilling, som ofte opstår allerede få minutter efter at daten er aftalt; hvad dælen skal man dog tage på?! Bloggen,
Modevidenskab, har fornyligt udgivet en kort, men meget interessant artikel om netop dette, hvor psykolog og førende datingekspert, Jacob de Lichtenberg, kommer ind på de psykologiske implikationer, der ligger i påklædning overfor genetiske fortrin og udledt heraf hvordan påklædning faktisk kan have større umiddelbar betydning for ens succes på daten end hvis man er den nutidige version af Adonis.

Ifølge de Lichtenberg er det i en datingsammenhæng naturligvis ikke uvæsentligt hvilke genetiske attributter man som mand er udstyret med, og videnskabelige undersøgelser slår fast at brede skuldre, markeret kæbeparti, god hud og pæne tænder altså står for en betydelig del af den samlede score, når førsthåndsregnskabet gøres op i kvindernes underbevidsthed. Men man kan altså i høj grad påvirke resultatet selv blot ved at iføre den rette påklædning til lejligheden og til det formål, som daten har.

Er formålet med daten at få en kæreste beskriver Modevidenskab den ideelle påklædning således: ’Er man på udkig efter en kæreste er det uden tvivl fordelagtigt at klæde sig så skuldrenes fremhæves og eventuelt så det syner af at man slankes’. Dette giver naturligvis rigtig god mening, men lige præcis i forhold til at blive udtaget til kæresteholdet er der ifølge Jacob de Lichtenberg et andet vigtigt aspekt, som spiller en rolle sammen med tøjet: status! Og status kan komme til udtryk både i påklædning, men også i penge eller andre symboler på rigdom såsom eksempelvis en bil, en båd, et hus, men da det kan være vanskeligt, at medbringe alverdens dyre ejendele på daten er tøjet ofte det bedste udstillingsvindue, som kan anvendes til, at statuskæle for de initielle indtryk. Jacob de Lichtenberg giver kort og godt denne Udmelding: ’Status har en initiel positiv indvirkning på alle!’.

Hvis formålet med daten er at få en ’ven med fryns’, kan man ifølge videnskaben på området med fordel ligeså klæde sig så man om ikke andet syner ’trekantet’ over skulderende og rygpartiet. Her kan et mørkt jakkesæt med hvid skjorte og mørke sko til formelle eller lidt finere restaurantbesøg være ideelt, hvor det under lidt mere hverdagsagtige og afslappede forhold kan være perfekt med eksempelvis et par mørke jeans sammensat med en lyseblå skjorte. Men uagtet om omgivelserne og konteksten påbyder en fin eller en mere casual påklædning er det i de indledende kvalifikationsrunder til en ’ven med fryns’-status, er god ’grooming’ mindst lige så vigtigt: ’(…) så kan man fremvise et velklippet hår, god hud og pæne tænder, forøges mulighederne. Så husk endelig også at lige at slå et smut forbi brusekabinen samt at børste tænderne inden tøjet påføres!’

Slutteligt pointeres det, at gode gamle dyder som venlighed, høflighed og respekt er langt vigtigere for at opnå det man håber på med en date, end både godt tøj, gode gener og god grooming. Så hvis man kombineret med de videnskabeligt validerede påklædningsråd fra de Lichtenberg og Modevidenskab, sørger for at holde døren, trække stolen ud, give plads og være glad kan det ikke blive andet end en succes.

Hvad skal vi lave på vores første date?

Hvad skal vi lave på vores første date?

I har skrevet sammen et stykke tid og har besluttet jer for at mødes. Men hvad er en god aktivitet at lave, på første date og hvad skal man helst undgå? Det forsøger vi at besvare i denne artikel.

#Den klassiske#
En god gammel klassiker, som også er en sikker vinder er kaffe-daten. Kender du en god cafe, som laver god kaffe hvor der ikke er alt for mange mennesker, så I kan sidde sammen og have en afslappet samtale, er Kaffe-daten altid en sikker vinder. Er vejret godt, kan I også bede om at få kaffen to-go, så I kan nyde solen og spadsere samtidig.
Er du ikke til kaffe, kan du jo altid drikke te eller kakao eller måske endda en varm hyldeblomst.
Læs også vores blogindlæg om hvad man kan snakke om på første date

#En aktiv date#
Hvis du er typen som har en aktiv hverdag, og du gerne vil vise den side af dig selv, kan det være en god ide, at vælge en aktivitet såsom cykling, gåtur eller måske en løbe-date. At motionere sammen udløser gode stoffer i hjernen såsom endorfiner som giver øget velvære. Du vil også opleve at jeres samtale vil flyde nemmere, i og med at jeres date er centreret omkring en aktivitet.

#Biografen#
En biograftur har i mange år været set en klassisk date, og er også elsket af mange. Hvis I vælger denne date, er det en god ide, at mødes inden og gå en tur, eller mødes over en kop så I lige kan se hinanden an, inden I skal ind i mørket. Så virker det også mere naturligt, at tage den andens hånd under filmen, end hvis I slet ikke har set hinanden inden.

#Hos dig eller mig?#
Det kan være meget naturligt for nogen, at holde den første date hjemme hos den ene eller den anden, og det kan i og for sig også være fint og hyggeligt. Vi anbefaler dog, at I mødes første gang blandt andre mennesker. Bare for en sikkerheds skyld. Så kan man altid tage hjem i privaten bagefter, når I har dannet jer et indtryk af hinanden.

#Lækker mad et hyggeligt sted#
En god date kan også berige smagsløgene. Der findes et utal af hyggelige steder med lækker mad. Vælg et sted med en rolig atmosfære, hvor I vil kunne snakke sammen uforstyrret. Når man er på date, er det selskabet der skal være i fokus, så prøv at vælge en restaurant som ikke stjæler for meget opmærksomhed, såsom running sushi eller et sted hvor betjeningen tager meget fokus. I hvert fald ikke på første date.

#Den kreative date#
Har du en frisk ide til en atypisk date, kan dette også være en fin løsning. Hvis I har skrevet sammen i et stykke tid, har du sikkert dannet dig et indtryk af hvad din date er for en person. På den baggrund, vil du måske være i stand til at finde på en kreativ date, som man normalt ikke ville forbinde med en første date. Det kunne f.eks. være en sejltur, klatrebane, paintball, vandski, en udflugt, eller noget mere stille og roligt, såsom teatret, på udstilling, en koncert eller lignende. Prøv at opsøge events i dit nærområde og bliv inspireret. Husk dog at spille med åbne kort og aftal jeres date på forhånd, så det ikke kommer som en overraskelse for din date, hvad I skal lave.

#Vigtigst af alt#
Uanset hvad eller hvor I holder jeres første date, så handler det mest af alt om, at komme til, at lære hinanden bedre at kende, så I kan danner jer et indtryk af hvem den anden er. Forbered dig lidt hjemmefra, så du har nogle spørgsmål klar, hvis der skulle opstå tavshed og gerne nogle spørgsmål som lægger op til en samtale eller opfølgende spørgsmål.
En god date, er en date man kommer hjem fra og har lyst til at ses igen. En date hvor man har lyst til at få mere. Mere viden omkring den anden, mere flirteri, mere samvær med den anden. Du vil slet ikke være i tvivl når du kommer hjem, om din date du har været på var god – du ved det bare.

#Hvor længe skal man vente til næste date?#
Der er ingen gyldne regler, men som udgangspunkt skal du ikke vente for længe.

Bliv mere attraktiv for hende

Bliv mere attraktiv for hende

Når man skal på date med en kvinde man ikke har mødt før, som man gerne vil lære bedre at kende og måske ende med at være kærester med, handler det først og fremmest om at skabe et godt førstehåndsindtryk. Det er nemlig ikke lige meget hvordan du opfører dig når du prøver at score kvinden i dit liv. Følg vores gode råd og bliv klogere på hvordan du skal håndtere første date.

#Gør noget ud af dig selv#
Mød ikke op i dine slidte jeans med hul på baglommen fra din pung. Det vil der blive lagt mærke til. Udvælg et sæt tøj dagen før jeres date, så du har en dags tid til at overveje det nøje. Gør noget ved dit skæg. Hvad enten du er glatbarberet eller har fuldskæg, så kig det lige efter. Hvis du har en stritter, kan det distrahere fra en ellers god samtale under daten. Du skal selvfølgelig ikke være fanatisk, så du viser et forvrænget billede af dig selv, men man må gerne vise sig fra sin bedste side, når man skal på en første date.

#Giv hende komplimenter#
Du scorer points ved at lægge mærke til positive detaljer ved hende. Det kan være at hun har gjort noget særligt ud af sit hår, eller har taget en flot halskæde på. Giv hende positive komplimenter og evt. spørg ind til det du giver komplimenter på. Det kan være der er en historie bag, som jeres samtale kan bygge videre på.

#Flirt med hende#
En god flirt kan blusse op for hendes interesse for dig, og gøre at du vil skille dig ud fra andre hun evt. har været på date med. Pas på med at overgøre det, ved at virke anmassende eller påtrængende. Læg mærke til hvad hun siger og gør, og brug det senere i en samtale. Det giver point at du viser at du har hørt efter hvad hun har sagt. Smil og hold øjenkontakten.

#Spørg til hendes passion#
Det er altid en god ide at spørge ind til det hun brænder for. Når hun taler om sin passion, vil hun huske jeres samtale og forbinde det med noget godt, og derfor også forbinde dig med noget positivt. Det er også en god ide at tale om din passion. Du vil virke engageret omkring det du taler om og du vil lyse op, hvilket vil gøre dig mere attraktiv.

#Husk hvad hun siger#
Hvis hun fortæller dig om noget betydningsfuldt, så tag en mental note. Hvis du kommer ind på det, på et senere tidspunkt, viser det hende at du har lyttet efter hvad hun har sagt til dig. Så hvis hun f.eks. fortæller om et vigtigt møde næste weekend, så spørg hvordan det var gået. Det vil give dig plus i bogen.

#Hun vil høre din mening#
Der er ikke noget mere usexet end når du ikke kan tage en beslutning. Når hun spørger hvad du synes, så sig din mening. Det er bedre at skabe en diskussion omkring en beslutning, end at du ikke kan tage stilling til det. Hun spørger dig, er det fordi hun vil høre din mening.

#Hold kontakten#
Husk at sende en sms til hende en gang imellem. Giv hende noget at smile af. Fortæl at du tænker på hende, hvad du laver, at du glæder dig til at se hende osv. Det er vigtigt at holde kontakten så hun kommer til at tænke på dig og ikke bekymrer sig om du kan lide hende eller ej.

#Tag initiativ#
At opleve noget sammen, som man normalt ikke gør, vil få hende til at se dig i et nyt lys og som en initiativrig person, der får hende til at prøve nye ting. Du viser, at du er opfindsom og at du har lyst til få nye oplevelser hvilket vil få hende til at tænke at dette nok også er gældende for andre områder i jeres forhold.

Hvorfor virker online dating ikke for mig?

Hvorfor virker online dating ikke for mig?

Når man vælger at oprette en profil på en online dating side, håber man på at finde en kæreste og gerne hurtigst muligt, men man kan ikke forvente at finde en kæreste med det samme uden selv at gøre en indsats for det. En datingside er et værktøj, som kan hjælpe dig med, at formidle information og skabe kontakt mellem dig og en potentiel kæreste. Det kræver, at man lægger lidt arbejde i sin datingprofil; Det er vigtigt at du vælger et godt profilbillede, skriver en spændende profil tekst om sig selv, og i det hele taget prøve at fylde din profil ud så godt som du kan.

Der er mange, som har fordomme omkring at online dating ikke virker og kommer med udsagn såsom: Online dating virker ikke, mænd er dumme, kvinder er dumme, alle lyver, mænd har travlt med at ville mødes, ingen har noget interessant at fortælle, der er ingen aktivitet på min profil.

At beklage sig over at man ikke finder nogen via online dating, svarer til at klage over at man ikke taber sig, ved at være medlem i et fitness center uden at bevæge dig. Det er ikke fitness centrets opgave, at få dig til at tabe dig eller komme i bedre form. De stiller en masse redskaber til rådighed, som du kan bruge og arbejde med, hvorved du kan styrke dine muskler og din kondition.

Det samme gælder online dating. Det er ikke nødvendigvis datingsiden, som ikke virker, men derimod dig, som ikke lægger den nødvendige tid og energi i, at bruge siden for at finde en kæreste. Det er op til dig at bruge datingsidens forskellige værktøjer til at finde din næste date.

#Så hvordan får man det bedste ud af en datingside?#
Online dating er ikke bare online dating. På et tidspunkt skal I også mødes i den virkelige verden. Hvis du har været på mange dårlige dates, som du har mødt igennem en dating side, og du tænker "hvordan kan jeg blive ved med at finde dårlige dates online" kan det være at problemet ligger i, at du ikke tager dig den tid, det tager at lære personen at kende, før I beslutter jer for at drikke en kop kaffe sammen. Det kan også være at du tiltrækker de forkerte til din dating profil, fordi du ikke har tydeliggjort hvad det er du søger. Hvis du beskriver hvad du søger i flere detaljer, vil dem som slet ikke passer på din type, måske undlade at skrive til dig. Det vil også gøre det nemmere for dig at sortere i dem der skriver til dig.

#Hop ikke på den første og bedste#
Tænk ikke på online dating som et katalog af potentielle dates, men prøv at se menneskene bag skærmen an, før du beslutter dig for at ses med en person. Ved at lære en person at kende online, vil du finde ud af, om I har de samme interesser, værdier og holdninger. Pas på med, at blive forført af et godt profilbillede. Hvis I ikke har nok til fælles, vil det højst sandsynligt ikke være et godt match.

#Stor forskel på kønnene#
Når det kommer til opførsel på datingsider er der stor forskel på kønnene. Mænd er ofte meget kortfattede og skriver tit et simpelt "Hej" eller "Du ser godt ud" og håber på det bedste. Kvinderne får utallige af disse beskeder og forståeligt nok er det efterhånden kedeligt at modtage og bliver derfor ikke besvaret.

Når man har valgt at oprette en profil på en online dating side, bliver man nødt til at lægge lidt arbejde i de beskeder man skriver til andre. Det er i virkeligheden det førstehåndsindtryk man giver af sig selv. Hvorfor ikke gøre det bedste man kan? Vær opfindsom, læs profilens beskrivelse, spørg ind til personen og vis interesse ud over personens udseende.

Er der mange som skriver beskeder til dig, men har du ikke haft held med at finde lykken, så kan det være at du skal lægge lidt mere energi i at skrive tilbage og åbne for nogle spændende samtaler. Prøv at skriv tilbage til dem som vækker din interesse mest, ellers kan du også skrive tilbage til dem alle sammen.

#Gør online dating mere ægte#
Online dating er god til at formidle kontakt mellem singler, men det betyder ikke at du skal udnytte servicen til at give dit telefonnummer til alle og enhver. Tænk på online dating ligesom dating i den virkelige verden. Du ville heller ikke få stor success med at gå hen til en tilfældig på en bar og sige "Hej du ser godt ud, her er mit nummer". En god kontakt mellem to mennesker, bliver skabt ved. at man lærer hinanden lidt at kende, viser og skaber interesse og har en interessant samtale.
Når I har kontakten mellem jer og du kan mærke at I har noget godt kørende er det en god ide at planlægge en telefonsamtale. Så får I hørt hinandens stemmer, og I vil ikke kunne gemme jer bag de skrevne ord.

Aftal at ringe på et bestemt tidspunkt. På den måde undgår I at den ene ringer, og den anden ikke svarer. Den anden ringer tilbage uden held osv. Når I har aftalt et tidspunkt skaber det også en spænding omkring, det at tale sammen. Det bliver i virkeligheden jeres "første date". En telefonsamtale er med til at gøre personen bag skærmen ægte og fjerner enhver tvivl omkring validiteten ved din profil.

Du vil få et bedre indblik i, hvordan den person du har mødt, er som person. Når I har snakket sammen i telefon vil du også bedre kunne vurdere, om det er det rigtige at mødes, eller om det er for tidligt. Ved at snakke med personen i telefonen har du også mulighed for at "slippe væk" på en anden måde end hvis I var mødtes på en date.

Det kan dog være udfordrende og ligefrem angstprovokerende for nogen mennesker, at snakke i telefon med en fremmed. Så hvis den du skriver med ikke ønsker, at tale i telefon, skal du ikke tage det personligt. Det betyder højst sandsynligt bare, at I har brug for at lære hinanden bedre at kende før I skal mødes eller taler i telefon sammen.

50 spørgsmål du kan stille på første date

50 spørgsmål du kan stille på første date

Når man er på første date handler det om at lære hinanden at kende, for at finde ud af om man skal fortsætte med at ses, eller om man i virkeligheden vil være foruden. Men nogen gange kan det være svært at finde på hvad man skal spørge om, og der kan opstå en ubehagelig og akavet stilhed. Derfor har vi samlet en masse spørgsmål du kan stille på første date, så du kan lære din måske kommende kæreste bedre at kende.

Spørgsmålene er delt op efter kategori, så du nemt kan danne dig et overblik.

#Arbejde#
- Hvad arbejder du med?
- Hvis du kunne have hvilket som helst arbejde som ikke er det du laver nu, hvad skulle det så være?
- Kunne du forestille dig at starte uddannelse igen?
- Hvad kan du bedst lide ved det du laver?
- Hvordan ser dine arbejdstider ud?
- Kan du lide din chef?
- Kan du lide dine kollegaer?

#Famlie#
- Har du en stor familie?
- Har du nogen søskende?
- Er der nogen i din familie som du virkelig ser op til?
- Har du nogen familietraditioner?
- Hvem i din familie minder du mest om?

#Opvækst#
- Hvor er du vokset op?
- Hvordan var du som barn?
- Hvem var din bedste ven/veninde som barn?
- Ville du gå tilbage i tiden hvis du kunne?
- Gik du til noget sport som barn?
- Har du spillet nogen instrumenter?
- Hvad fik du tiden til at gå med?

#Kultur og underholdning#
- Hvilke bøger kan du lide at læse?
- Hvilken bog har du sidst læst?
- Lytter du til nogle podcasts eller radioprogrammer?
- Ser du nogle TV serier?
- Hvilken film har du sidst set?
- Hvad for noget musik hører du?
- Kan du lide at tage i teatret?
- Kan du lide at tage til koncerter?

#Hobbier#
- Hvad laver du typisk i weekenden?
- Hvad lavede du sidste weekend?
- Hvad var den sidste udflugt du har været på?
- Har du nogle særlige egenskaber, som du måske kunne lære mig?
- Har du et skjult talent?
- Har du nogle hobbyer?

#Dating#
- Hvad fik dig til at spørge mig ud/takke ja til at tage på date med mig?
- Hvor længe har du været single?
- Hvad er det længste forhold du har været i?
- Går du på mange dates?
- Har du nogen dating skrækhistorier?
- Er de fleste af dine venner; singler, i forhold eller gift?

#Om din date#
- Kan du lide at lave mad?
- Har du nogen tatoveringer?
- Hvad er din livret?
- Hvad er din favorit drink?
- Hvor kan du lide at tage ud henne?
- Kender du nogen gode jokes? ( hav selv en klar, hvis du spørger dette )
- Kan du bedst lide øl eller vin?
- Er der noget jeg bør vide om dig?
- Kan du lide at rejse?
- Har du nogle drømme?
- Hvilken vej mener du at toiletrullen skal vende?

Vi håber du kan bruge vores liste til noget, om ikke andet så bare for at få inspiration til hvad I kan snakke om på jeres første date.

Skal vi have sex på første date

Skal vi have sex på første date

Du har fundet en, som du skal på date med og spørgsmålet melder sig.. Kan jeg forvente sex på første date? Hvis I har aftalt, at mødes i byen til en klassisk kaffedate midt på dagen, er sandsynligheden for, at I slutter daten af med sex lille. Du skal gøre op med dig selv, om du er klar til at have sex med et "fremmed" menneske. Det er første gang du møder personen og det at have sex, er noget af det mest intime I kan lave sammen. Du kommer til at være nøgen og sårbar, så du skal være sikker på, at det er det du vil.

Uanset hvad, er det altid en god ide, at have et kondom med. Du ved ikke om personen har kønssygdomme. Det er den sikreste måde, at beskytte dig selv på. Ved at huske kondom undgår du også at stå i en situation med en graviditet, især hvis I finder ud af, at det ikke skulle være jer to alligevel.

Hvis du er kvinde, så tag nogle kondomer med i forskellige størrelser, så du er sikker på, at det passer. Er kondomet for stort, kan I risikere at det falder af i løbet af akten og at det sidder fast oppe i dig. Er kondomet for lille, bliver det en ubehagelig oplevelse og I ender højst sandsynligt med, at have dårlig sex. Så derfor – sørg for at have lidt af hvert med. Det skader ikke at være forberedt.

Hvis du på forhånd er indstillet på, at du ikke ønsker, at have sex på første date, fordi du lige vil se personen an, inden der skal ske mere; så sørg for at planlægge en date midt på dagen og lav en aftale med en ven eller veninde bagefter, så du har en bagkant og en undskyldning for at stoppe daten. Vær dog ærlig og sig på forhånd, at du har en aftale efterfølgende, så personen ikke står tilbage, som et stort spørgsmålstegn.

Er du bare helt frisk på at have sex på første date, så sørg da også lige for, at I begge er det. Skriv lidt ekstra flirtende op til daten og læg op til, at der skal ske lidt mere end bare cafemiddag og rødvin. Får du positiv respons på frække beskeder, ja så er din date nok også klar på at have sex på jeres første date. Men husk at respektere den andens valg.

Uanset om du tager til daten besluttet på, at have sex eller ej, SÅ HUSK KONDOM! Det skader aldrig at være forberedt.

#Konklusion#
Du skal gøre op med dig selv på forhånd, om du har lyst til at have sex på første date og holde dig til den beslutning. Din date skal acceptere dit valg og respektere dig og din beslutning.

God date

Denne webside benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du dette.

Accepter

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.