Hvordan skal jeg komme af med mine kærestesorger

Læsetid ca. 3 minutter

Hvordan skal jeg komme af med mine kærestesorger

Det er altid hårdest lige når man går fra sin kæreste eller ægtefælle. Alt afhængigt af hvor godt et forhold I har haft og hvor længe I har været sammen, om I har børn eller bolig sammen, så kan der gå lang eller kort tid før du kommer videre med dit liv og slipper af med dine kærestesorger.

Det er vigtigt at du har nogle gode mennesker omkring dig og gør noget godt for dig selv. En god ven du kan snakke med, er guld værd når du lige er gået fra din kæreste eller ægtefælle. Hvis du er meget introvert, og føler at du ikke har lyst til at snakke med nogen og mest af alt har lyst til at ligge i sengen og se tv-serier hele dagen, så er det måske lige netop det du skal gøre. Du skal bare sørge for kun, at gøre det den første dag. Det er vigtigt at du kommer ud af dit hjem og er sammen med et andet menneske så du kan få snakket om dit brud.

Hvis du ikke har en ven/veninde eller et tæt familiemedlem du kan snakke med, og du føler dig tynget er det også en rigtig god ide at snakke med en psykolog. Det kan måske godt lyde lidt voldsomt at skulle tage til psykolog grundet kærestesorger, men i visse tilfælde kan det være det som skal til.

Hvad med det praktiske

Hvis du har været i et længere forhold med din forhenværende partner, er der naturligvis en masse praktiske ting som skal flaske sig. Det kan være at I har boet sammen, og skal splitte en masse fælles ting imellem jer. For at det skal gå så gnidningsfrit som muligt kan det være en god ide at lave en liste over alle jeres fælles-ting, så du på forhånd har dannet dig et overblik når I skal dele tingene imellem jer. Sæt nogle krydser ud for de ting som du selv ønsker, så du på forhånd har taget stilling til de ting du gerne vil have, hvis du overhovedet ønsker nogle af de ting fra dit sidste forhold.
Nogle ting kan bringe dårlige minder om din forhenværende partner, og er måske derfor en dårlig ide at ville beholde.

Et godt eller et dårligt brud

Det kommer også meget an på hvordan I er gået fra hinanden. Hvis den ene part har været den anden utro, kan et brud skabe en masse følelser om svigt. Det kan være at du føler dig løjet overfor og at du føler du har en masse vrede som ikke kan komme ud med. Det kan hjælpe, at skrige ned i en pude, eller smadre nogle tallerkener, men du kan også starte til en aften aktivitet, såsom boksetræning eller en lignende sportsgren. Det vigtigste er, at du erkender, at I har haft et brud, og at du ikke skylder den anden person noget. I er ikke længere sammen og du har brug for at komme videre.

Hvad du bør undgå

Når du lige er blevet single, kan det være rigtig hårdt, at se andres menneskers lykke. Det er derfor en god ide, at holde dig væk fra sociale medier, som Facebook og Instagram. Undgå også at falde tilbage i vante rutiner, såsom at skrive sms'er til din eks-partner. Vigtigst af alt; undgå at være alene. Du kan nemt komme til at føle dig ensom, når du har været vant til, at have nogen at være sammen med. Lav nogle aftaler med dine venner eller se din familie. Hav noget at se frem til, så du ikke bliver ensom.



Tags:
ensom
,
brud
,
ekskærste
Sebastian Bach
Sebastian Bach

Skribent

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.