Godt at vide og gode råd om dating.

Læs vores råd og tip os tricks til hvordan du kan blive klar dig til en god date.

Vær positiv og anerkendende

Bebrejdelser og kritik er dræbende for lysten til samvær. Men hvor man kan forvente humor, opbakning og komplimenter øges lysten. Der er altid noget pænt at se og sige og fokusere på. Sig noget pænt til din date, - men husk at mene, hvad du siger.

Lyt til det der bliver sagt

I stedet for at fokusere på hvad du skal sige, eller hvordan du skal forhindre samtalen i at gå i stå, så koncentrer dig om det der bliver sagt. På den måde undgår du nervøsiteten over hele tiden at tænke to skridt længere frem, og jeres samtale bliver mere flydende. Desuden er der en god sandsynlighed for, at det den anden siger er interessant.

Vær tydelig i din kommunikation

Din date er ikke tankelæser. Gætterier kan være en stor belastning og føre til fejlfortolkninger. Vær derfor ligefrem, når du udtrykker dine meninger og ønsker.

Tag initiativet til at mødes

Hvis det er dig, der tager initiativet til at mødes, kan du som regel også få lov at bestemme, hvor daten skal foregå. På denne måde kan du suverænt beslutte vilkårene for jeres date, og det vil være oplagt at vælge et sted hvor du er mest tryg. Ligeledes kan det at starte samtalen betyde, at du får lov til at styre den i den retning som du ønsker. Husk dog, at der også må være plads til spontanitet, så det hele ikke bliver for kontrolleret.

Overrask din date med en oplevelse

Brug din fantasi - og humor. En god date vægtes bl.a. på oplevelser, så prøv at være kreativ med hvad I laver på jeres date. Det kommer der ofte noget godt ud af.

Vælg det rigtige sæt tøj

Vælg noget tøj der sidder godt på dig, og som du har det godt i. Det sidste er absolut det vigtigste, da du derved kan slappe af og vise hvem du er, uden at tænke for meget på dit udseende. Tøjet siger meget om dig som person. Er der pletter på dit tøj eller er det krøllet, så signalerer det at du ikke går meget op i dit udseende og hvad andre mennesker tænker om dig. Det kan både være godt og dårligt. Det kommer meget an på hvem du skal på date med.

Vær dig selv og ingen andre!

Det vigtigste råd i forbindelse med alle dates er, at du skal være dig selv. Det vil sige: som du er, når du er mest tryg og glad. Det er ikke forkert eller dårligt, at være genert hvis bare det ikke bliver en hæmsko. Dine generte tilbøjeligheder kan sagtens vendes til positive træk, der gør dig spændende og mystisk og mange mennesker synes faktisk, at generthed er meget charmerende.

Husk at få sovet ud før en date

For at undgå, at du må sidde og gabe under den første date og derved give et indtryk af at du keder dig, er det vigtigt at du får en god nats søvn inden du skal ud på en date.

Udvælg mødestedet med omhu

Det er vigtigt at tænke det første mødested grundigt igennem. Det kan være en fordel at mødes et sted, hvor I med sikkerhed har noget at tale om. Det kan f.eks. være på et museum, på en gåtur, i byen eller andre steder hvor du ikke behøver være nervøs for, om I kan finde relevante samtaleemner

Overfør aldrig penge til nogen du ikke har mødt

Hvis du skriver med en som snakker om sine pengeproblemer, og evt. spørger om han eller hun kan låne penge til næste måned, så vær varsom! Dette kan være en scam profil, som kun er ude efter at tjene nogle hurtige penge, også selvom det måske kun er nogle hundrede kroner. Profiler som spørger om penge vil automatisk blive opsnappet af vores system, og bliver holdt øje med. Husk at du aldrig kan stole 100% på folk du aldrig har mødt. Du skal derfor aldrig overføre penge til folk du ikke kender eller har mødt i virkeligheden.

Læs din besked igennem før du sender den afsted

Det er altid så sjusket at modtage en besked fuld af slåfejl. Det er efterhånden blevet meget almindeligt at skrive sammen fra sin telefon og i den forbindelse sker der ofte tastefejl når man skriver på et lille tastatur.

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.