Hvorfor skrives der ikke tilbage?

Læsetid ca. 4 minutter

Hvorfor skrives der ikke tilbage?

Det kan være svært at forstå, hvorfor man ikke får svar på de beskeder man har sendt. Du har måske gjort dig umage og lagt mange tanker og overvejelser i din første besked, og føler at du har gjort dig fortjent til et svar. Men man skal huske på at der kan være mange årsager til at en person man skriver til, ikke får svaret tilbage, så det er vigtigt at man ikke drager nogle forhastede konklusioner og skriver flere beskeder baseret på ens tanker.

En klassisk fejl, kunne være at man har skrevet en besked til en man synes ser sød ud, der bliver ikke svaret tilbage inden for 1-2 dage, og derfor tænker at det man har skrevet i første besked, ikke er godt nok, eller det var dumt det man havde skrevet, så derfor vælger at skrive en ny besked, hvor man udpeger alt det, som man tror var dumt. Den besked bliver måske heller ikke besvaret, så det skal der også lige kommenteres på, og inden man ved af det, er man havnet i en ond spiral, hvor man næsten skælder ud på sig selv og måske endda hende over at hun ikke har svaret endnu. I virkeligheden viser det sig måske, at hun ikke engang har læst din første besked, og når hun logger ind næste gang og læser alle dine beskeder, danner hun sig et dårligt billede af dig og får et dårligt førstehåndsindtryk. Det kan være rigtig svært at redde.

Dette scenarie er måske ekstremt, men ikke utænkeligt og alle kan føle en stærk tvivl på sig selv, når ens beskeder ikke bliver besvaret. Det bedste råd vi kan give er: slå koldt vand i blodet. Der kan være en million grunde til at din besked du har sendt ikke bliver besvaret.
Hun kan have modtaget en masse beskeder fra andre, hvor din er forsvundet i mængden, eller det kan have været svært at overskue at svare alle tilbage, den aften hun loggede ind, for at se om der var nogle som havde skrevet. Det kan være hun slet ikke har været online. Har du tjekket om din besked er læst? Det kan være at hun skriver godt med en anden, og derfor ikke lige har fået svaret, fordi hun er igang med en anden god samtale. Det kan selvfølgelig også godt være at hun ikke er interreseret og ikke er god til at få svaret tilbage med en afvisning. Uanset hvad, så bliver du nødt til at være "the bigger man" og acceptere at du ikke har fået et svar endnu og vente pænt.

Hvornår er det så okay at skrive igen

Det er helt i orden at skrive en opfølgende besked, hvis man ikke har fået svar. Du skal dog passe på med at virke for anmasende, og det gør du nemt hvis du virker for ivrig. Husk at læse din første besked og derefter læse din næste besked igennem inden du sender den. Kan det jeg skriver nu, virke for pågående, eller skal jeg være mere nonchalant.

Mænd og kvinder er lige gode om det

Den kvikke læser har måske lagt mærke til at der skrives hun og ikke han flere steder i artiklen, men der kunne lige så godt stå han. Eksemplet herover tager nemlig bare udgangspunkt i en supportsag, hvor en mand undrede sig over hvorfor han ikke fik svar på sine beskeder.
Vi har lavet en analyse på egne data og fundet alle ubesvarede beskeder. Vi har lavet analysen baseret på 27.429 ubesvarede beskeder. Ud fra antallet af besvarede beskeder for henholdsvis mænd og kvinder, og sammenlignet med kønsfordelingen på siden, så viser det sig faktisk ( i hvert fald her på Mit Dating ), at kvinderne er bedst til at få besvaret de beskeder der bliver skrevet til dem. Faktisk viser vores undersøgelse at kvinder får besvaret 9 % flere beskeder i forhold til mændene.

Samtidig viser vores data også at der er flest som får svar hvis beskeden er mellem 100 og 300 tegn, så det er en god ide at lade være med bare at skrive Hej, selvom det kan være fristende og måske virke friskt i situationen. Problemet er at det er for upersonligt og det virker ligegyldigt at svare på. Skil dig hellere ud og brug lidt tid på din første besked.

Læs også: Første gang du skriver



Tags:
samtale
,
besked
Sebastian Bach
Sebastian Bach

Skribent

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.