Sådan laver du en god profilside

Læsetid ca. 6 minutter

Sådan laver du en god profilside

Når det handler om online dating, gælder det om at skille sig ud, og om at have en ordentlig og god profil. Det kan være intimiderende for mange, at begynde at skrive om sig selv, men på Mit Dating giver vi dig her en guide til at gøre det lettere og mere overskueligt. Vi har seks gode råd til at gøre din profilside bedre.

1. Upload forskellige billeder

Profiler med to eller flere billede, får flere henvendelser end profiler med kun et enkelt billede. Når du uploader billeder til din profil, så prøv at vælge nogle forskellige motiver af dig selv. Et billede, hvor man kan se dig selv i fuld figur, et billede, hvor dit ansigt er i fokus, måske et billede, hvor du laver den aktivitet du bedst kan lide at lave?
Mennesker er rigtig gode til at afkode billeder, og vi gør det helt automatisk og på et splitsekund. Vælg gerne mere en to billeder, men hav heller ikke for mange, for så bliver det nemlig uoverskueligt.
Husk at den som ser dine billeder ikke kender dig, så her er det et godt sted, at andre kan danne sig et indtryk af, hvem du er som person.

2. Skriv en god beskrivelse

Når du skal skrive din profilbeskrivelse, skal du ligesom med dine billeder, tænke på at den som læser din tekst, ikke kender dig i forvejen. Giv et overordnet billede af dig selv. Gå gerne i detaljer med de ting, som du interesserer dig for. Tal dig selv op! Undgå at fortælle hvad du ikke kan lide ved dig selv. Skriv om ting som gør dig glad eller lykkelig, eller hvad som ville kunne gøre dig lykkelig. Har du en passion? Det kan være nemt at skrive om, hvis du har svært ved at skrive om dig selv. Tænk på din profilbeskrivelse, ligesom en bog. Den skal starte med at være fængende. Fang læseren allerede fra starten, især hvis du vælger at skrive en lang beskrivelse af dig selv.

3. Kontroller dine stavefejl

Vidste du, at ca. 75% undlader at skrive til en profil, hvis der er stavefejl i en profiltekst? Få en god ven til at læse din profil igennem, så du ikke har stave- eller tastefejl. Der skal så lidt til, og det gør en kæmpe forskel. Det mindste du kan gøre, er selv at læse din tekst igennem, når du er færdig med at skrive. På den måde, vil du også se din profil som andre ville se den og fange de værste slåfejl.
Er du en af de 2-5% af befolkningen som er ordblinde? Hellere være ærlig fra starten og skriv det i din profiltekst, end at blive dømt på at være sjusket.

Tip: Hvis du er i tvivl om en sætning eller et enkelt ord er stavet rigtigt, kan du bruge Google. De har en funktion som vil pege dig i retning af om du mente noget andet eller ej.

4. Opdater din profil ofte

Sørg for, at holde din profil opdateret. F.eks. kan det være rigtig hyggeligt, at der står 'Glædelig jul' i december måned, men det virker enormt useriøst de resterende 11 måneder af året. Det samme gælder, hvis du skriver "jeg er 32 år og bor i..." hvis du i mellemtiden er blevet 33 år og ikke har fået det opdateret.

Tip: Du kan skrive "jeg er [alder] og bor i..." så indsætter vi automatisk "33 år" (eller hvad din alder nu er) i din beskrivelse der hvor du har skrevet [alder]. Så slipper du for at holde din alder opdateret der.

På din profil står der også hvornår du sidst har opdateret din profil. Når andre besøger din profil, vil du virke mere seriøs hvis din profil er blevet opdateret for nyligt, kontra for et år siden.

5. Upload nye billeder

Når du tilføjer nye billeder til din profil, får du flere besøg og øger dermed chancen for, at folk skriver til dig. Din profil vil blive fremhævet på forsiden og folk vil opfatte din profil som ny og interessant. Da der er flest mennesker online om eftermiddagen og aftenen, vil du med fordel kunne uploade billeder til din profil der, da der er flest mennesker som vil se det.
Vi skal nok også gøre dig opmærksom på, hvis dine billeder på din profil er ved at være gamle.

6. Svar på alle matchspørgsmålene

Profiler som har svaret på alle matchspørgsmålene forventer, at kunne se en matchprocent, når de besøger en profil. Det er også de mest seriøse datere, som har svaret på alle spørgsmålene. De har lagt et stykke arbejde i sin egen profil, og forventer det samme af dig. Ved at svare på matchspørgsmålene, kan du også bedre se, hvor godt du matcher dem som kontakter dig, og omvendt. Det giver dig også mulighed for at sorterer dem fra, som du sikkert ikke har så meget til fælles med fra. Ud over at have en praktisk funktion, virker du også mere seriøs og ambitiøs med din dating profil, ved at have svaret på matchspørgsmålene.

Hav noget at snakke om

Mit Dating har du som betalende bruger mulighed for at tilføje billeder til din billedvæg. Det kan være billeder af dig selv, men det kan også være billeder fra din hverdag, hvor du bedre kan vise hvem du er som person. Du kan have billeder fra din seneste ferie hvis du ønsker at dele det. Du kan også lægge billeder op af grafik, arkitektur, design, bøger og film som på en eller anden måde har noget med dig at gøre, eller som du interesserer dig for. Billedvæggen kan du bruge til at give dine besøgende et nyt udgangspunkt at starte en samtale ud fra. F.eks. hvis du har uploadet et billede af dit hus, eller din kat, så vil det være meget nemmere for andre at starte en samtale ud fra. Det vil hjælpe dine besøgende med at give et billede af hvem du er som person.

Tip: Du kan læse mere om hvilke billeder vi godkender både til billedvæggen og til dit galleri og profilbilleder i vores brugerbetingelser.



Tags:
match
,
profil
,
billede
,
tips
Sebastian Bach
Sebastian Bach

Skribent

Forbindelsen forsvandt

Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.