Hvor lang skal første date være?
Det korte svar er, ikke for længe, men lang nok tid til at I får lyst til at ses igen. Dog skal daten heller ikke være så hurtigt overstået at en af jer står tilbage med en følelse af at daten kunne have været ligegyldig.
Når I aftaler at mødes, kan det være en god ide at aftale på forhånd hvad I skal lave på jeres date og hvor længe I som udgangspunkt skal ses. Husk at det altid er okay at spørge om en forlængelse af daten, hvis man synes kemien er god og du kan fornemme at ham eller hende du er på date med, heller ikke har lyst til at daten skal slutte.
Nogle mennesker foretrækker et hurtigt møde på en cafe, hvor de har aftalt at mødes med flere efter hinanden, hvor andre har det bedst med at bruge noget kvalitetstid sammen, så man rigtig kan lære hinanden at kende. Der er ikke nogle faste regler for at en date f.eks. skal vare 1-2 timer og man kan heller ikke bruge et gennemsnit til noget, for nogle første dates ender med en overnatning – og hvordan laver man også den beregning.
Når I aftaler at mødes, så sæt nogle timer af til det og ryd kalenderen efterfølgende, så jeres date har mulighed for at strække sig længere hvis det føles rigtigt.
Grunden til at vi indledningsvis skrev "ikke for længe" er for at gøre det nemmere for begge parter at afslutte daten, i tilfældet af at kemien bare ikke er der. Det er altid i orden at afslutte en date, og man skal ikke tage det for personligt at blive afvist på første date.
Man skal kunne bruge første date, til at mærke hinanden og hvis det ikke føles rigtig for en, er der ikke noget den anden kan gøre eller sige for at ændre på dette.
Læs også
Forbindelsen forsvandt
Der ser ud til at internettet forsvandt. Tjek din forbindelse.